Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Landmand:Udvikling - så duer "plejer" ikke

Jul. 2018 | Af FRANK MØLBY, tekst og foto

  • 100678_1.jpg
  • 100678_2.jpg
  • 100678_3.jpg
  • 100678_4.jpg
  • 100678_5.jpg
  • 100678_6.jpg
  • 100678_7.jpg
  • 100678_8.jpg
  • 100678_9.jpg
  • 100678_10.jpg
  • 100678_11.jpg

Skal vi som landmænd rykke os, er det ifølge landmand Morten Bjerre ikke godt nok at blive ved med at gøre som vi plejer.

Kommer du nogensinde forbi Sørvad og kører forbi ejendommen Gl. Refning, vil du allerede fra vejen få en ide om, at her er tale om en veldrevet ejendom. De hvide driftsbygninger er harmonisk placeret i forhold til hinanden, og omgivelserne bærer præg af, at her sker tingene ikke tilfældigt.

Det får jeg også hurtigt bekræftet, da jeg i starten af juni er på besøg hos Morten Bjerre, og vi indleder vores snak over en kop kaffe. Morten Bjerre er klar i mælet og som snakken går, bliver jeg også helt klar over, at han ikke er tilhænger af ordsproget; det plejer vi at gøre.

Han driver gården sammen med sin kone Mette Bjerre. I markplanen indgår næsten 500 hektar, og i stalden har de 1.150 søer. Morten Bjerre passer marken sammen med en markmand, og hans kone Mette Bjerre står for stalden i samarbejde med seks ansatte. Afgrøderne er fordelt på korn og frøgræs.

- Vi har som alle andre gjort vores erfaringer og indimellem også betalt dyre lærepenge. Men vi kommer ikke foran ved at gå i andres fodspor og da slet ikke ved at gøre som vi plejer, siger han.

For at vise hvad han mener, tager han en fraktilanalyse frem, som viser hvor Gl. Refning er placeret i forhold til andre. Af denne fremgår det blandt andet, at bedriften er blandt de bedste 10 procent, når det angår maskinomkostninger pr hektar.

- Det er sjovest at være på det vindende hold. Det motiverer mig rigtigt meget som landmand. Men man vinder ikke ved at gøre ingenting. Man skal yde en indsats for at komme derhen, siger Morten Bjerre.

I højre side af fraktilanalysen viser Morten Bjerre, at de også har et par områder, de gerne vil flytte sig på.

- Vi ved hvorfor vi ligger her og kender årsagerne til det, men det er ikke nødvendigvis noget, vi kan gøre noget ved nu og her. Det kan godt være der går nogle år, inden tallene her flytter sig mere mod venstre. Dog er det vigtigt at bevare fokus på det, man kan gøre noget ved.

Han retter en kritik mod rådgivningen, hvor han mener, mange for længe har holdt fast i netop at gøre som man plejer, uden at gøre noget ved det.

- Vi er nødt til at spørge os selv, hvad kan vi egentlig tillade os at investere i dyrkningen af én hektar, hvis vi skal forbedre vores bundlinje, siger han.

Morten Bjerre spørger også, om det er så vigtigt at gå efter de sidste tønder, hvis det betyder at man får en dårligere bundlinje.

- Men samtidig skal man heller ikke gå glip af et egentligt udbytte, fordi man går for meget på kompromis. Helt grundlæggende skal håndværket være i orden, så vi sikrer en god jordstruktur og sunde og stærke planter. Men det mener jeg også man kan samtidig med, at man har fokus på bundlinjen.

Vidensbank danner grundlag for beslutninger

De beslutninger Morten Bjerre og hans markmand Mads tager i dag baserer de på den vidensbank af erfaringer, de har opbygget igennem flere år med at eksperimentere. De erfaringer har gjort, at de bevæger sig mere og mere over i at forsøge sig med direkte såning af afgrøderne.

- Vi har i år udlagt storparceller med forsøj, hvor vi gerne vil blive klogere på, hvad vi kan få ud af direkte såning, siger Morten Bjerre.

Parcellerne er delt op i en direkte sået og en harvet.

- Jeg ser det som en spændende mulighed at gå denne vej, men det kræver tålmodighed. Pløjefri dyrkning og direkte såning kræver, at man er indstillet på, det tager tid. Det er vigtigt, man ikke drager sine konklusioner for tidligt i processen, siger han.

Morten Bjerre gjorde sine første erfaringer med pløjefri dyrkning for år tilbage, og det startede faktisk med et rekordår.

- Vi lagde ud med to gange tallerkenharvning efterfulgt af såning, og det gav et kanon godt resultat til høst året efter og gav os blod på tanden. Men det efterfølgende år skuffede det frygteligt og gav os lidt af en mavepuster. Det betød, at der gik lidt tid, inden vi igen begyndte at eksperimentere med pløjefri dyrkning. Når vi ser tilbage, har vi erfaret, at vi havde for lidt fokus på at jordstrukturen skal være i orden og vi skulle benytte efterafgrøderne mere aktivt. Jorden var simpelthen for kompakt dengang, siger han.

Siden er de blevet klogere på processen og hvordan de skal gribe det an. Morten Bjerre har reduceret maskinparken og er faktisk gået 100 hk ned på den største traktor. Samt fået bælter på mejetærskeren for at passe på jordstrukturen.

Nedfælderen på gyllevognen er også blevet solgt.

- Det giver for meget kørsel med en tung gyllevogn og med en 7,5 meter nedfælder i marken. Det er én ting, men at min frøkonsulent og jeg kunne se spor i frøgræsmarken - et år efter nedfældning. Et år, hvor gyllevognen ellers kørte under tørre og optimale forhold satte altså nogle tankerne i gang hos mig, siger han og tilføjer:

- Det kan godt være, vi mister et par tønder udbytte ved at fravælge nedfældning, men jeg er sikker på at det kan vi også sætte til igen ved at ødelægge jordstrukturen.

Deres kapacitet ved udbringning af de omkring 20.000 kubikmeter gylle er blevet væsentlig forbedret, og samtidig sparer de brændstof og mandetimer ved kun at slangeudbringe gyllen nu.

Rationalisering af maskinparken

Det er ikke kun i marken, Morten Bjerre tænker på bundlinje og rationalisering - det gælder også maskinparken. Det betød helt konkret, at de for nogle år siden skiftede traktormærke.

- Opstår der problemer med ens udstyr, kan det være frustrerende og tidskrævende at skulle have flere forskellige aktører med ind over. Hvad enten det er traktorerne, maskinerne eller til vores GPS-udstyr. Så vi valgte i forbindelse med en udskiftning af vores traktorer at skifte til New Holland og det medfølgende Trimble GPS-udstyr, siger han.

Det blev Anker Bjerre i Holstebro som stod for handlen og noget de ifølge Morten Bjerre har været meget godt tilfredse med efterfølgende.

- De er skarpe på service og det er altså noget nemmere kun at skulle ringe et sted hen for at få hjælp, siger han og tilføjer:

- Når vi på den måde vælger at skære til og gøre tingene mere simple, er det ikke kun med henblik på bundlinjen men også med det fokus, at vi skal passe på ikke at gøre tingene mere komplicerede, end de er.

Morten Bjerre er også en af de 20 landmænd, som er med i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens pilotprojekt med at udvikle fremtidens præcisionslandbrug.

Læs Agro på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame