Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Grønt danmarkskort - naturfredning ad bagdøren?

Nov. 2018 | Af ANDERS STOLTENBERG, advokat, Moltke-Leth advokater

Kommunerne knokler for tiden med udpegning af arealer til Grønt Danmarkskort. Det lyder positivt og ufarligt, men er det i virkeligheden en besværlig naturfredning, der listes ind ad bagdøren?

Grønt Danmarkskort blev født i en byge af positive ord og flotte billeder. Det var i Helle Thorning-Schmidts regeringstid Grønt Danmarkskort kom til verden. Med rapporten Naturplan Danmark i oktober 2014 blev begrebet første gang introduceret. Lidt polemisk kan man vel tillade sig at mene, at Naturplan Danmark med alle de flotte naturbilleder af grønne skove og enge, græssende køer og legende børn og alle de positive plus-ord om naturen og miljøet dengang tegnede et skønmaleri af den politiske vision og hensigt med planen, som aldrig kom tydeligt frem. Grønt Danmarkskort skulle være andet og mere end bare et landkort. Det skulle "udgøre grundlaget for at udvikle eksisterende naturområder og bevare den nuværende biodiversitet ved at prioritere placeringen af ny natur." Grønt Danmarkskort skulle blive en "strategisk ramme", "samlet overblik" og bidrage til at målrette natur- og miljøindsatsen til netop de områder, hvor effekten vil være størst. Rapporten indeholder ikke et ord om mulige konsekvenser for lodsejere eller for land- og skovbrugserhvervet.

Naturplan Danmark blev allerede i december 2014 fulgt op af et lovforslag i Folketinget. I fremsættelsestalen ved lovforslagets fremsættelse nævnte miljøminister Kirsten Brosbøl første gang forholdet til lodsejere og til landbruget: "Udpegningen af Grønt Danmarkskort vil ikke i sig selv have konsekvenser for erhvervsinteresserne. Planlægningen og den langsigtede indsats åbner til gengæld mulighed for større investeringssikkerhed såvel for landbrugserhvervet som for naturindsatsen. Frivillighed er endvidere en grundpræmis for realiseringen af Grønt Danmarkskort. Der vil således ikke kunne iværksættes naturindsatser, hvis ikke den pågældende lodsejer ønsker det." Problemet er bare, at dette ikke fandt vej til hverken selve lovteksten eller til de forklarende bemærkninger til de nye bestemmelser i planloven. Grønt Danmarkskort blev lovgivningsmæssigt udmøntet i form af supplerende bestemmelser om kommuneplanlægningen. Det blev pålagt kommunerne som et nyt plantema at udpege eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort. Der blev fastlagt nogle rammer for udpegningen, nemlig således at alle landbaserede Natura-2000 områder skal indgå i Grønt Danmarkskort, og samtidig skal kommunerne i prioriteret orden udpege 1) Eksisterende værdifulde områder udenfor Natura 2000-områderne, 2) Nye naturområder som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem værdifulde naturområder og 3) naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning- og forebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. Loven trådte i kraft 1. marts 2015.

citat start

... Man bør i egen - og kommende ejere og generationers interesse - være opmærksom på disse udpegninger i tide...

citat slut

Senest er bestemmelserne blevet ændret pr. 15. juni 2017, men der er alene tale om nogle tekniske justeringer.

[...]

DKK 8,60 Køb artikel

Læs Agro på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame