Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Forsøgsgårdene på KU

Dec. 2018 | Af Søren Vang, markstribent

  • 102662_1.jpg
  • 102662_2.jpg
  • 102662_3.jpg
  • 102662_4.jpg
  • 102662_5.jpg
  • 102662_6.jpg
  • 102662_7.jpg
  • 102662_8.jpg
  • 102662_9.jpg
  • 102662_10.jpg
  • 102662_11.jpg
  • 102662_12.jpg
  • 102662_13.jpg

ITaastrup i udkanten af Storkøbenhavn finder man Københavns Universitets Forsøgsgårde, hvor universitetet driver fire ejendomme med i alt omtrent 200 hektar. Heraf bruges en del af arealet til forsøg, og resten indgår i et traditionelt sædskifte med afgrøder som vårbyg, vinterhvede, vinterraps , og derved ligger klar til etablering af nye forsøg.

Fra Kalø til KU

På gårdene er syv forsøgsteknikere ansat til at varetage arbejdet, heriblandt Jonas Holm Rasmussen, der har været ansat siden marts i år, umiddelbart efter at have færdiggjort Landbrugsuddannelsen fra Kalø Økologisk Landbrugsskole. Udover de traditionelle landbrugsopgaver, som han har fået kompetencer til gennem uddannelsen, består arbejdet også i opgaver, man ikke just lærer om på landbrugsskolen.

-Som elev eller ansat i produktionslandbruget er man vandt til, at ens arbejdskraft er drivkraft i virksomhedens profit, hvor det i forskningslandbrug er ny viden om, hvordan vi gør tingene bedst muligt, der har værdi. Det giver nogle andre udfordringer, for det er naturligvis vigtigt, at for eksempel pløjningen bliver udført ordentligt i forsøgene, men det er lige så vigtigt at tage hensyn til, at man sommetider kører i et specialbygget anlæg, der kræver nænsom behandling, så dataindsamlingen kan foregå, som den skal, fortæller han.

Forsøgsgårdene er altså på nogle punkter ret anderledes end en traditionel, dansk bedrift. Går man en tur i maskinhuset, finder man, udover maskiner i almindelig størrelse og traktorer i røde nuancer, også specialredskaber tilpasset forsøgsparcellerne. Disse parceller er som udgangspunkt halvanden meter brede, så der skal særligt grej til, når afgrøderne skal etableres, plejes og høstes. I maskinhuset finder man også en særlig forsøgsmejetærsker, der størrelsesmæssigt læner sig op ad standarden fra for omkring 50 år siden, men som indeholder mindst lige så meget teknik som de nyeste modeller, og hvor avlen fra de små parceller kan sækkes af på systematisk vis.

[...]

DKK 8,60 Køb artikel

Læs Agro på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame