Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Strigle erstatter plov og harve

Mar. 2019 | Af Helge Plougmann Nielsen

  • 103912_1
  • 103912_2
  • 103912_3
  • 103912_4
  • 103912_5

Niels Hansen pensionerede ploven for tolv år siden, og efterhånden står stubhaven også og samler støv i maskinhuset, mens jordbearbejdningen er reduceret til et par træk med en let halmstrigle.

Niels Hansen driver cirka 200 hektar jord øst for Haslev, og han er en af de planteavlere, der ikke er bange for at tænke ud af boksen og udfordre sig selv.

- Min interesse for reduceret jordbearbejdning startede allerede, da jeg som ung arbejdede på landet, og var med til den langsommelige proces med at etablere et bare nogenlunde såbed, efter at jorden var pløjet. Som regel blev jorden først harvet og efterfølgende tromlet, før den igen blev harvet op og tilsået. Ud over at være tidskrævende, resulterede behandling ofte i, at partier af marken udtørrede og gav en dårlig fremspiring af afgrøden. I de mange timer på traktoren tænkte jeg ofte på, at det måtte kunne gøres på en nemmere og billigere, siger Niels Hansen.

Jorden skal fodres

Som selvstændig landmand og en af pionererne inden for reduceret jordbearbejdning har Niels Hansen gjort sig mange erfaringer.

- Dyrkning uden plov er kun et skridt på vejen. Når man ser på hvad der sker med strukturen og organismerne i jorden, er der efter mine erfaringer ikke den store forskel på, om jorden pløjes eller harves, når det sker i samme dybde. Men harven er en nødvendighed, i de år hvor joden opbygges med et større indhold af organisk materiale samt regnorm og andre organismer, der gør jorden levende. Det er et langt sejt træk, hvor de vigtigste elementer er efterafgrøder og sædskiftet samt ikke mindst nedmuldning af halm. Man må forstå, at jorden skal fodres, for at få en levende jord, og derfor går det ikke, at score den kortsigtede gevinst, ved at bjærge og sælge halmen, siger Niels Hansen.

Harven udfases

Niels Hansen har en Kongskilde VibroFlex-harve, og efterhånden er det kun de udsatte marker, der harves, og aldrig dybere end ti centimeter. Det meste af jorden er JB6 og det planlagte sædskifte består af, vinterhvede, vinterraps, vårbyg og hestebønner eller spinat.

De originale spidser på VibroFlex-harven er erstattet af specielle spidser, der er monteret med udløb til placering af såsæd. Udstyret anvendes til etablering af efterafgrøder straks efter høst. De øvrige marker krydsharves lige efter mejetærskeren med halmstriglen, og sprøjtes før etablering af vinterhveden med glyphosat.

- Striglen er et fantastisk redskab. Den har en enorm kapacitet, og så er den god til at foretage den sidste fordeling af halmen. Derudover er den fantastisk til at få ukrudtsfrø og spildkorn til at spire, uden at der er frø, der bliver begravet og ikke spirer frem, siger Niels Hasen og tilføjer:

- Striglen arbejder bedst med over 18 kilometer i timen, hvor halm og jord hvirvles op og blandes, så den biologiske nedbrydning af halmen hurtigt komme i gang.

Minder ukrudt og færre lus

Niels Hansen anvender en VM seeder med skiveskær, og om foråret etableres afgrøderne direkte i efterafgrøden, der er frosset ned. Lige før etableringen af den nye afgrøde sprøjtes marken med glyphosat. Til vårsæd placeres en del af NPK-gødningen, mens der ikke placeres gødning til vinterhveden.

- Vi arbejder med mikrobiologi i jorden, og før vi kører i marken, er det vigtigt at forholde sig til, hvordan biologien påvirkes. Derfor kan alting ikke planlægges på forhånd. Man er nødt til at forholde sig til de aktuelle forhold, og ud fra det tage beslutninger om hvad der er det rigtige at gøre. Jeg er ikke religiøs i mit forhold til bearbejdning af jorden, men jeg er af den helt klare opfattelse - og det skyldes ikke mindst det jeg har set i marken, at desto mindre jorden bearbejdes, desto mindre ukrudt spirer der frem, og desto mindre problemer har vi med eksempelvis lus, siger Niels Hansen.

Det er bundlinjen der tæller

Maskinparken hos Niels Hansen tæller to mindre John Deere traktorer, VM-såmaskinen på tre meter, stubharven, striglen samt en sprøjte og en mejetærsker.

- Reduceret jordbearbejdning kræver ekstra fokus på græsser. For at holde blandt andet væselhale i skakt, sprøjtes der konsekvent med Kerp i vinterrapsen, og året efter køres der med fuld dossering af glyphosat forud for vårbyggen. Sammen med et sundt sædskifte har det været tilstrækkeligt til, at holde markerne fri for en lidt sent sået vinterhvede. Efter at harven er udfaset, og vi kun strigler, har jeg oplevet et markant mindre ukrudtstryk i eksempelvis vinterhveden, siger Niels Hansen.

Som pioner har han betalt sine lærepenge i form af svingende udbytter, men i dag er han overbevist om, at han avler mindst lige så meget som sine kollegaer med plov og rotorharve. Han minder desuden om, at udbytte er en ting, men at det er bundlinjen der tæller. Her er han ikke i tvivl om, at den metode, som han praktiserer, vinder over det system som han lærte i sin tid som medhjælper på landet.

Læs Agro på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame