Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Conservation agriculture til eksamen

Okt. 2017 | Af ANETTE ECKHOLDT, freelance journalist

  • 97070_1.jpg
  • 97070_2.jpg
  • 97070_3.jpg
  • 97070_4.jpg

Hos den sjællandske landbrugsrådgivning; Agrovi går landbrug og forskning hånd i hånd. Sammen med Københavns Universitet vil Agrovi de kommende tre vækstsæsoner afprøve, om der er fordele ved conservation agriculture fremfor dyrkning med plov og pløjefri dyrkning. Budgettet er på 11 millioner kroner.

Med 7,8 millioner fra Velux Fonden og Villum Fonden samt 500.000 kroner fra 15. juni Fonden har Agrovi og Københavns Universitet netop søsat et spændende forsknings- og casestudy projekt med titlen "Grønne marker og stærke rødder".

Formålet er at afprøve effekterne og rentabiliteten i dyrkningsmetoden conservation agriculture. Ideen opstod i landbruget, som kontaktede forskere fra Københavns Universitet og sammen indsendte de en fælles ansøgning.

- Indholdet af organisk stof på mange landbrugsjorde er især i Østdanmark blevet så lavt, at det kan begynde at påvirke frugtbarheden negativt, forklarer Henrik Kruse Rasmussen, som er projektkonsulent hos Agrovi og manden, der kommer til at følge og formidle projektet de kommende fire år. Han fortsætter:

- En anden udfordring er den store mængde tid og ressourcer, det kræver at pløje og harve.En løsning på disse udfordringer kan måske være dyrkningsmetoden conservation agriculture, som sparer tid og energi til de krævende jordbehandlinger samtidig med at jordfrugtbarheden øges.

I Agrovi har man mange års erfaring med conservation agriculture, idet Søren Ilsøe, som både er aktiv landmand og planteavlsrådgiver gennem mange år har praktiseret conservation agriculture på egne marker. Søren Ilsøe har siden 2015 rådgivet om dyrkning med reduceret jordbearbejdning og conservation agriculture i Agrovi.

- Initiativet skal ikke ses som utilfredshed med de forsøg Seges og andre har lavet de senere år, men da Velux Fonden og Villum Fonden lavede en kampagne, der matchede vores ønske om at dokumentere de effekter Søren Ilsøe og andre landmænd ser, greb vi chancen og sendte en ansøgning afsted sammen med Københavns Universitet. I anden runde fik vi tildelt store dele af budgettet, og vi søger fortsat midler til at finansiere projektet fuldt ud med eksterne midler, forklarer Henrik Kruse Rasmussen, der glæder sig til at undersøge om conservation agriculture kan bidrage til at fremtidssikre et dansk landbrug under miljøpres.

Hypotesen er, at conservation agriculture:

- giver bedre nettoudbytter og dermed en bedre driftsøkonomi

- medfører uændret eller mindre kvælstofudvaskning

- medfører uændret eller mindre risiko for pesticidudvaskning

- medfører en reduktion i brændstofforbrug og dermed mindre CO2 udledning

- giver en større biodiversitet

Arbejdsfordeling

Projektet, som løber over fire år, afprøver efterafgrødeblandinger og direkte såning på bedrifter med de tre forskellige dyrkningssystemer; traditionel dyrkning med pløjning og harvning, reduceret jordbearbejdning og conservation agriculture.

De udvalgte forsøgsejendomme, som ligger tæt på hinanden og har meget ens jordbundsforhold, dyrkes efter best practice. Sædskiftet i forsøgsparcellerne hedder efterafgrøder nu, vårbyg, mellemafgrøde, vinterhvede, efterafgrøde og vårbyg.

- Ud fra et videnskabeligt synspunkt ville det optimale selvfølgelig have været, hvis vi på samme mark kunne gennemføre et forsøg med de tre forskellige driftsformer over en periode på 20-30 år, men det er jo ikke en realistisk mulighed og bedste alternativ er derfor tre nogenlunde ens ejendomme, som alle har praktiseret de tre driftsformer i adskillige år, forklarer Henrik Kruse Rasmussen.

Biodiversiteten på ejendommene opgøres af Københavns Universitet i samarbejde med Århus Universitet. Der vil blandt andet blive arbejdet med DNA-analyser af jordprøver, hvilket er en ny og banebrydende metode til registrering af biodiversitet. Der vil dog også blive lavet traditionelle registreringer af biodiversitet med fældefangst og optælling. Studier af miljøeffekter udføres af Kristian Thorup-Kristensen og Carsten Tilbæk Petersen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet. Her vil der blive målt kvælstofudvaskning, organisk stof i jorden og faktorer, der har betydning for pesticidudvaskning.

- En ofte fremført kritik af Conservation Agriculture er, at der er større risiko for udvaskning af sprøjtemidler. I projektet ser forskerne derfor på de faktorer, der har betydning for udvaskningen. Modellering af disse faktorer sammenholdt med det aktuelle forbrug kan give svar på denne kritik, mener han.

Agrovis rolle er at anlægge og høste forsøg og lave casestudy på de tre forskellige ejendomme og driftsformer og opgøre udbytter, tidsforbrug og brændstofforbrug samt sammenligne rentabiliteten for driftsformerne.

- Da det netop er den daglige drift, Agrovi har fingrene i, har vi blandt andet også valgt at lave parceller med bælgplanter i efterafgrøderne og at afprøve såning med en såmaskine med skråtstillede skiveskær. Det skulle sikre en bedre placering og fremspiring af frøene i efterafgrøder og afgrøderester. Det er netop den slags, vi som praktikere kan tilføre jordbrugsforskningen ved at lave fælles projekter. Jeg tror også, at forskerne synes det er spændende - foreløbig har det været et godt og lærerigt samarbejde at planlægge og etablere forsøget, understreger han.

Det er ikke første gang Agrovi laver projekter sammen med universiteter, men det er første gang Agrovi er initiativtager til et forsknings- og demoprojekt.

Følg projektet

En meget væsentlig del af projektet er formidlingen af resultaterne - ikke alene, når projektet afsluttes men også undervejs. Som tovholder for projektet i Agrovi har Henrik Kruse Rasmussen derfor blandt andet ansvaret for at der løbende arbejdes med forskellige former for formidling via f.eks. facebook side, hjemmeside, samt afvikling af markbesøg og landmandsmøder.

- Facebook-siden er i drift og hjemmesiden www.gmsr.dk er på trapperne. Vi har fortalt om projektet ved Roskilde Dyrskue og første demoarrangement, hvor der både vil være forsøgsværter og forskere tilstede. Arrangementet vil fokus på efterafgrøder, efterafgrødeblandinger, samt driftsformernes betydning for jordstruktur, regnormeaktivitet og rodudvikling. For yderligere informationer følg os på facebook eller Agrovis hjemmeside, anbefaler Henrik Kruse Rasmussen, som sammen med sine kolleger er kommet godt i gang med projektet, der fik fondsbevillingerne på plads og dermed et endeligt go til projektet i maj måned.

Læs Agro på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame