Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Rutinen erstattes af sensorer

Okt. 2017 | Af MORTEN DAMSGAARD, teknikjournalist Maskinbladet

  • 97081_1.jpg
  • 97081_2.jpg
  • 97081_3.jpg
  • 97081_4.jpg
  • 97081_5.jpg
  • 97081_6.jpg
  • 97081_7.jpg
  • 97081_8.jpg
  • 97081_9.jpg
  • 97081_10.jpg
  • 97081_11.jpg
  • 97081_12.jpg
  • 97081_13.jpg
  • 97081_14.jpg
  • 97081_15.jpg
  • 97081_16.jpg
  • 97081_17.jpg

Agritechnica 2017 afholdes til november i Hannover i Tyskland, og det er et must, for enhver planteavler at deltage i messen, som endnu engang viser fremtiden for landbrugsmaskiner - en fremtid, hvor maskinføreren kan være mindre erfaren.

I de sidste mange år, er maskinføreren blevet gradvist mere og mere aflastet på baggrund af større og mindre tiltag i landbrugsmaskinbranchen - og udviklingen fortsætter med hastige skridt.

Specielt inden for teknologi, som kan hjælpe chaufføren i betjeningen af både mejetærskere og traktorer i en sådan grad, at rutinen i marken nu mere og mere kan erstattes af sensor-teknologi.

På Agritechnica 2017 tager denne teknologi fortsat nye højder, hvor flere forskellige maskinproducenter kommer med nyheder, hvor sensorer erstatter rutinen i marken.

Fra forslag til automation

Den tyske producent af blandt andet mejetærskere, Claas, viste for første gang i 2009 på Agritechnica det automatiske overvågningssystem Cemos (Claas Elektronisk Mejetærsker Optimerings System). På daværende tidspunkt kom systemet med forslag til at optimere kapaciteten og færdigvaren ud fra de data, der kontinuerligt opsamles i systemet ved hjælp af sensorer, som er placeret på mejetærskeren. Det kunne for eksempel være at mindske antallet af knækkede kerner i færdigvaren ved at øge broafstanden eller at øge kapaciteten ved at øge omdrejningerne på blæseren.

Systemet var dengang bygget op på, at chaufføren stadig kunne vurdere antallet af knækkede kerner i korntanken, og alle indstillinger blev heller ikke foretaget af Cemos, men skulle foretages af mejetærsker-chaufføren.

Systemet er dog blevet udviklet siden og i dag kan Cemos klare alle indstillinger og observationer selv - ligefra kontrol af knækkede kerner i korntanken med kamerateknologi til at øge eller reducere omdrejningerne på eksempelvis blæseren ud fra data om mejetærskeren kører op eller ned ad bakke.

Et levende billede

Claas har forud for dette års Agritechnica fået én af de eftertragtede guld-medaljer, for endeligt at have fuldendt optimeringssystemet af mejetærskeren.

Tankevækkende er det dog, at Agco blot har fået en sølvmedalje, for i real time, at kan vise materiale-flowet ind igennem mejetærskeren og optimere maskinen ud fra det opsamlede data.

Den nye mejetærsker fra Agco-koncernen, som ejer Fendt og Massey Ferguson, har fået navnet Ideal, og mejetærskeren har flere nyskabelser gemt bag de sorte sideplader - som i øvrigt er ens, om mejetærskeren hedder Fendt eller Massey Ferguson. På Agritechnica 2017 får mejetærskeren premiere, selvom det på messen i Hannover kan være svært at vise de egentlige nyheder i maskinen:

52 sensorer kan følge afgrøde-flowet ind igennem mejetærskeren. På den måde bliver mejetærskeren hele tiden fodret med data, som kan bruges til optimering af kørslen - uden at chaufføren skal tage stilling til det. Det bliver ligeledes muligt at få billeder af den høstede afgrøde i kabinen, så man kan tage stilling til kvaliteten. Chaufføren i kabinen vælger blot sin høststrategi, om man ønsker at benytte: Høj kapacitet, ren færdigvare, eller brændstofbesparende høststrategi - man kan endda også vælge en kombination af to eller alle tre parameter.

John Deere viser på Agritechnica 2017 den nye S700-rotormejetærsker, hvor den amerikanske producent af landbrugsmaskiner nu er nået til ICA2 (Intelligent Combine Adjustemt 2). Mejetærskeren optimerer sig selv ud fra sensorer og kamera-teknologi. Noget nyt og ret unikt er dog, at mejetærskeren selv kalibrere udbyttemåleren løbende i løbet af dagen.

Sensorteknologi i tanken betyder, at John Deere efter de første fem tankfulde kan informere om udbyttet med to procent nøjagtighed. Det giver både et retvisende billede direkte i mejetærskeren - samt sparer chaufføren for tidskrævende kalibreringer af udbyttemåleren.

Hvad sker der foran mejetærskeren?

Sensor-teknologien inde i selve mejetærskeren er i det store billede ens for Claas, John Deere og Agco-maskinerne: De opsamler data om den aktuelle høstsituation, og optimere derefter maskinen - men kan man også forudsige, hvad der kommer til at ske om et øjeblik med afgrøden, inden det rammer mejetærskeren?

Problemet med de automatiske optimeringssystemer er, at de blot reagerer på høstsituationen i det øjeblik, at afgrøden er kommet ind i maskinen. Flere producenter har curise-systemer, hvor mejetærskeren afhængig af belastningen, øger eller sænker hastigheden - men systemerne virker først, når afgrøden er kommet ind i maskinen.

Det laver New Holland om på, da man på Agritechnica 2017 kan vise det helt nye Pro-Active mejetærskerjustering, hvor mejetærskeren ikke blot optimere på mejetærskerens justeringer ud fra materialet inde i mejetærskerne, men også tager højde for, hvad der sker om 10 sekunder.

Udfra GPS-koordinater og historik om, hvad der blev høst på marken, sidst mejetærskeren kørte et bestemt sted, gør maskinen i stand til at forudsige, hvad der sker i næste træk, når mejetærskeren nærmere sig samme område på marken - er afgrøden tæt eller tynd, er der problemer med at tærske kernerne af kornet i bestemte områder på marken eller lignende.

New Holland har fået en sølvmedalje for systemet forud for Agritechnica 2017 - men hvis systemet virkelig kan erstatte chaufførens øjne - burde New Holland så ikke have fået Claas' guldmedalje på Agritechnica 2017?

Intelligent rotorharve

På Agritechnica i 2015 kunne den tyske producent af jordbearbejdsudstyr, såmaskiner og sprøjter, Horsch, vise BommSight. Systemet er monteret på producentens selvkørende sprøjter og scanner marken for forhindringer, og derefter retter bommen ind efter de forhindring som må komme på marken - eller helt stoppe kørslen med sprøjten, hvis chaufføren eksempelvis overser en telefonmast eller vindmølle.

På Agritechnica 2017 har den østrigske producent af jordbearbejdningsudstyr, såmaskiner og græsgrej, Pöttinger, et lignende system med. Denne gang drejer det sig dog ikke om forhindringer i marken, men mere om selve markens beskaffenhed.

Camera Supported Seedbed Preparation kalder Pöttinger systemet, som oversat til dansk betyder kamerateknologi, som holder øje med såbedet.

Ligesom halmpressere fra forskellige producenter, kan gå ind og bestemme hastigheden på den traktor, som trækker presseren, afhængigt af halmmængden, så vil såsættet også gå ind og bestemme hastigheden på traktoren samt omdrejningerne på rotorharven, afhængigt af såbedets beskaffenhed.

Chaufføren sætter blot et mål på hvilket såarbejde-resultat der skal opnås, og derefter vil kamera'er holde øje med, hvordan såbedet ændrer sig, og udfra de data ændre omdrejningerne på rotorharven samt hastigheden på traktoren.

Jævne marker

Franske Kuhn har på Agritechnica 2017 en meget bemærkelsesværdig nyhed med på plovsiden. Ud fra GPS-koordinater tegnes forageren på marken op, hvorefter ploven automatisk løfter hvert enkelt plovlegeme ved hjælp af den hydrauliske stenudløser. Det samme gør sig gældende når ploven sænkes igen.

Kuhn fortæller, at det ikke blot sikre en pænere afslutning, men det sikre også langt mindre belastning for traktorens bagaksel, når forageret skal pløjes hen over Z-områderne på forageret, hvor ploven er blevet hævet og sænket.

Hvis dette system fungerer ligeså godt i praktisk, som Kuhn antyder, så kunne det godt puste nyt liv i spørgsmålet om reduceret jordbearbejdning og direkte såning kontra pløjning og såning. Mange vælger også ploven fra på bedriften, da man ikke ønsker ujævne marker, som næsten altid bliver et resultat af pløjearbejdet i kiler og under lignende forhold. Det bliver rigtigt spændende at se dette system i praktisk arbejde i løbet af 2018.

Læs Agro på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame