Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

The big five - ukrudt, økologer elsker at hade

Mar. 2018 | Af ANNE ERIKSEN og KJELD FORSOM, Økologirådgivning Danmark

  • 99021_1.jpg
  • 99021_2.jpg
  • 99021_3.jpg
  • 99021_4.jpg
  • 99021_5.jpg
  • 99021_6.jpg
  • 99021_7.jpg
  • 99021_8.jpg

Afhængig af jordbund, sædskifte og andre forhold kan der være mange kandidater til en hitliste over det mest frygtede frøukrudt i økologiske marker. Her er fem, der fortjener særlig omtale.

Det ligger ikke i mange økologers natur at være direkte morderiske over for markens skabninger, men der er undtagelser. Vi vover et øje og udnævner fem ukrudtsarter til særligt problematiske arter i det økologiske sædskifte. For en gangs skyld er det frøukrudtet og ikke rodukrudtet, der her får lov at holde for. De fem har tilfælles, at de har store frø og er hurtige og aggressive i deres vækst.

Gulurt - strid og stikkende

Gulurt er en amerikansk immigrant, der har spredt sig massivt i Midt- og Vestjylland. Om det er derfor, den klarer sig så godt, vides ikke, men måske er de naturlige fjender ikke nået at flytte med endnu. Den spredes med høstmaskiner og ved handel med inficeret halm, og den konkurrerer aggressivt i vårsåede afgrøder. Lær den at kende, så du kan fjerne de første planter straks, du ser dem. Den har små gule blomster, den er besat på stængel og blade med stive, stikkende hår, og den er højtvoksende. De ret store sorte frø ses let, når blomsterne afmodner. Maskinhygiejne er påkrævet. Er marken inficeret, så rengør mejetærskere på marken efter høst og snit halmen, så frøene efterlades på marken. Sørg for, at så mange frø som muligt kommer til at spire, eventuelt hjulpet på vej af en strigling. Er der et voldsomt angreb, skal der kløvergræs og vintersæd ind i sædskiftet. Ukrudtsharvning er ikke nok, der skal radrensning til.

citat start

... Kun en tåbe frygter ikke the big five!...

citat slut

Kan der siges noget godt om gulurt? Formentlig, men det bliver ikke her. Det er den eller afgrøden. Den starter i al uskyldighed ved flagstangen på gårdspladsen, og to år efter har du den på 20 hektar.

[...]

DKK 8,60 Køb artikel

Læs Agro på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame