Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Dansk mælk er EU's mest klimavenlige

Okt. 2018 | Af PER HENRIK HANSEN, freelancejournalist

Mælkeproducenter kan hjælpe klimaet ved at dyrke mere græs og mindre majs. Men der er ingen enkel opskrift på, hvordan køernes store belastning af klimaet kan modvirkes.

Mælkeproduktion i Danmark er mindre belastende for klimaet end mælkeproduktion i de fleste andre lande på kloden. Men også i dukselandet Danmark er der brug for forbedringer, hvis stigningen i den globale temperatur skal holdes under de 2 grader, som er det internationale mål den danske regering har skrevet under på.

- Hvis det virkelig skal batte noget med at nedbringe landbrugets klimabelastning, så skal vi omlægge alle majsarealer til græs, dyrke mere skov og opgive dyrkning af tørvejorden på lave arealer og i gamle højmoser.

Så hårdt bliver forholdet mellem landbrug og klima trukket op af professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet. Han er medlem af FN's klimapanel og er bredt anerkendt som en af Danmarks førende eksperter på netop landbrugets påvirkning af det globale klima.

Danmark i toppen

Danske mælkeproducenter kan trøste sig med, at deres høje produktivitet bringer dem op i den internationale elite, når det gælder om at producere så lidt klimabelastende som muligt.

I en undersøgelse fra Wageningen Universitet i Holland og samme lands miljøagentur indtager Danmark førerpladsen i en sammenligning mellem EU's 27 medlemslande. Et kg mælk produceret her i landet belaster klimaet med blot en anelse mere end et kg CO2-ækvivalenter (en fælles måleenhed for drivhusgasser som CO2, metan og lattergas). Kun et mulehår efter kommer Sverige og dernæst Østrig, Frankrig, Belgien og Storbritannien. I bunden ligger Bulgarien. Her belastes klimaet med over 2 kg CO2 ækvivalenter pr. kg mælk, viser den hollandske undersøgelse.

I en sammenligning, som Arla har lavet af selskabets leverandører i Danmark, Sverige, Tyskland og England, har de to skandinaviske lande byttet plads, således at svenskerne her ligger en anelse bedre end deres danske kolleger.

Krav om mere reduktion

I EU har Danmark forpligtet sig til at reducere sin udledning af drivhusgasser fra landbrug, boliger og transport med 39 procent i løbet af de kommende 12 år, og mælkesektoren kan næppe undgå at skulle trække en god del af læsset.

Især på grund af dannelsen af metan - en drivhusgas 25 gange stærkere end CO2 - er mejeriprodukter nogle af de mere klimatunge fødevarer. Et kg dansk ost er årsag til, at godt 8 kg CO2-ækvivalenter kommer ud i atmosfæren - eksklusiv den mængde CO2, som forarbejdning af osten kræver. Det er eksempelvis mere end dobbelt så meget som et kg svinekød og mere end fire gange så meget, som et kg æg er årsag til.

Høj produktivitet hjælper klimaet

Den gode nyhed er, at mælkeproducenterne i Danmark og en række andre lande allerede har taget store skridt hen imod en mere klimavenlig produktion.

- Arla har som mål, at klimabelastningen pr. kg mælk skal reduceres med 30 procent, set i forhold til niveauet i 1990. Og vi har i dag nået 23 procents reduktion, fortæller Anna Flysjö, som er ansat hos Arla til at arbejde med bæredygtighed. Ordene faldt på en workshop på Aarhus Universitets afdeling i Foulum for nylig.

Forklaringen på fremskridtene er først og fremmest den højere produktivitet på mælkebedrifterne siden 1990. Metan dannes i vommen ved omsætning af foderet; så når en kos ydelse stiger mere end dens forbrug af foder, vil mængden af metan pr kg mælk falde.

Koblingen mellem større effektivitet og mindre klimabelastning pr. kg mælk optræder også i Landbrug & Fødevarer Kvægs strategi 2018-2020.

Dansk kvægbrug vil gå forrest

Her tales der om, at dansk kvægbrug vil gå forrest og sætte ambitiøse mål for miljø og klima. Men strategien indeholder ingen konkrete mål for, hvor meget klimabelastningen skal sænkes.

Derimod er der konkrete mål på en række andre områder, blandt andet ydelsen (som skal stige til 1.200 kg pr. årsko), kvælstofudnyttelsen (skal op på 30 procent for konventionelle og 27 procent for økologiske malkekøer) og det totale antibiotikaforbrug til køer (skal reduceres til 8.400 kg aktivt stof i 2020, ved samme antal køer som i 2017).

Forbedringerne på produktivitet og sundhed vil være til gavn for klimaet, påpeger Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg.

- Når vi har højtydende køer, som udnytter ensilagen fuldt ud, og som ikke får yverbetændelse eller andre sygdomme, så vil klimabelastningen pr. kg mælk automatisk blive mindre, forklarer han.

Om fraværet af konkrete klimamål forklarer han:

- Vi har endnu ikke forskning, som gør det muligt at opstille målsætninger for at sænke klimabelastningen med så og så mange procent.

Foder ikke med i strategi

Ligesom der ikke er konkrete klimamål i Landbrug & Fødevarer Kvægs strategi, er der heller ikke et ord om græs kontra majs som foder. Organisationen ønsker formentlig ikke at blande sig i, hvad medlemmerne skal fodre med.

Men som skrevet i strategiens indledning, vil et skifte fra majs til græs have en gavnlig effekt på klimaet, ifølge Jørgen E. Olesen. Dog langt fra nok til at gøre mælkeproduktionen klimamæssig neutral.

Årsagen til den positive virkning er, at græs er mere effektivt end andre afgrøder, når det gælder om at opsuge CO2 fra luften ved hjælp af fotosyntese og derefter lagre kulstofdelen (C-et i CO2) i rødderne. Dermed vil der under en græsmark blive oplagret en mængde kulstof, som så ikke længere vil optræde som CO2 i atmosfæren.

På workshoppen i Foulum præsenterede Jørgen E. Olesen tal, der viste, at der under en mark med vedvarende græs til slæt oplagres 1.100 kg kulstof pr. hektar pr. år.

Virkning tager af med årene

En anden slide viste, at potentialet for oplagring af kulstof er 674 kg pr. hektar på en kløvergræsmark med afgræsning og 596 kg pr. hektar på en kløvergræsmark til ensilage. På en mark med majs til ensilage er potentialet blot 137 kg pr. hektar.

På grund af mikrobiologiske processer vil det meste af det lagrede kulstof dog vende tilbage til atmosfæren som CO2 eller metan, og efter 100 år vil der kun være 10 procent af et års oplagring tilbage i jorden.

En anden forsker fra Aarhus Universitet, Marie Trydemann Knudsen, har beregnet, at græsmarkerne på en almindelig økologisk mælkebedrift oplagrer så meget kulstof, at det kompenserer for cirka 10 procent af bedriftens klimabelastning.

Fire promilles vækst kan løse problemet

Planternes evne til at oplagre kulstof i jorden har internationalt givet næring til store håb om, at det er vejen frem til at stoppe de menneskeskabte klimaændringer. Franske forskere har beregnet, at med blot 4 promilles årlig vækst i mængden af oplagret kulstof, vil de menneskeskabte klimaændringer blive neutraliseret.

Men selv 4 promilles vækst er urealistisk, påpeger Jørgen E. Olesen.

- I Danmark vil det kræve en tilførsel på seks tons biomasse pr. hektar hvert år. Det er slet ikke realistisk, når vi også skal høste afgrøder fra markerne, fastslår han.

Ifølge Olesen er der ingen enkel løsning på landbrugets påvirkning af klimaet.

- Alle virkemidler skal i brug. Landbrugsarealet skal reduceres, især på tørvejorde, der skal rejses skov, og det vil hjælpe at skifte majs ud med græs, siger han.

Læs Bovi på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame