Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Der ligger forskning bag Arlagården Plus

Nov. 2018 | Af ANETTE ECKHOLDT, freelancejournalist

  • 102375_1.jpg
  • 102375_2.jpg
  • 102375_3.jpg
  • 102375_4.jpg
  • 102375_5.jpg

Malkekøernes dyrevelfærd kan måles via en kombination af produktionsdata og landmandens scoringer af koens ve og vel. Men hvor gode er disse selvevalueringer, og hvad kan de bruges til?

Siden første november 2017 har det været muligt for alle Arlas ejere at tilmelde sig det nye Arlagården Plus - en overbygning på konceptet Arlagården, hvor man fremover registrerer data om sin bedrift, mælkeproduktion og sine dyr til et index for dyrevelfærd.

Med Arlagården Plus mener Arla at have fået et redskab, der kan bruges til at dokumentere dyrevelfærd og give mælken merværdi. Øget opmærksomhed på dyrevelfærd fra detailhandlere, interesseorganisationer og forbrugere betyder, at det ikke længere er tilstrækkeligt at overholde national lovgivning. Mælkeproducenterne og Arla skal bevise, at de arbejder aktivt med at forbedre dyrevelfærd. Ifølge Peter Stamp Enemark, seniorkonsulent ved Arla Foods, er det netop et forbrugerønske - ikke et landmandsønske - om øget dyrevelfærd og bæredygtighed, som ligger bag det nye tiltag.

Men registreringer koster tid i stalden, og derfor honoreres indsatsen med et tillæg på 7,5 øre pr. kg mælk. I dag deltager 83 procent af Arlas ejere i Arlagården Plus, og det svarer til mere end 90 procent af den indvejede mælk, men det er også vigtigt, at registreringerne skaber værdi for andelshaverne i form af Arlas markedsadgang og bedre beslutninger om dyrevelfærd på staldgangen.

[...]

DKK 8,60 Køb artikel

Læs Bovi på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame