Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Logistikken var afgørende

Nov. 2015 | Af LINE BRUSGAARD

  • 87207_1
  • 87207_2
  • 87207_3
  • 87207_4
  • 87207_5
  • 87207_6
  • 87207_7
  • 87207_8
  • 87207_9
  • 87207_10
  • 87207_11
  • 87207_12
  • 87207_13
  • 87207_14
  • 87207_15
  • 87207_16
  • 87207_17
  • 87207_18

Der blev tænkt meget over de fremtidige arbejdsgange, da der skulle bygges nyt på Hestbækgården - både for dyrene og menneskerne.

På Hestbækgården ved Farsø har Hans Olav Skov sammen med sin kone Lisbeth valgt at geare bedriften til et generationsskifte.

- Det er noget af det, som vi tager hul på inden for kort tid, afslører han.

At overtage den fædrene gård tilbage i 1986 er aldrig noget, som Hans Olav Skov selv har fortrudt.

- Der har været muligheder i den tid, vi har haft bedriften, og det er gået stærkt, fortæller han.

Det er planen, at sønnen Jakob Skov, som blev uddannet agrarøkonom fra Vejlby Landbrugsskole i 2013, skal være tredje generation på Hestbækgården. Han kom hjem at arbejde i oktober sidste år. Blot to måneder forinden var første spadestik til et større nybyggeri på gård-en blevet taget. Men selvom Jakob Skov har haft arbejde på en anden kvægbedrift, mens byggeriet blev planlagt og opstartet, har han fulgt det tæt.

- Jeg har blandt andet været med til alle byggemøder, fortæller han.

- Hele familien har været med inde over og budt ind med det, de kunne, tilføjer Hans Olav Skov.

Foruden sønnen Jakob har Lisbeth og Hans Olav Skov sønnerne Esben og Thomas samt datteren Marie. Det er kun Jakob, som har valgt at gå landbrugsvejen, men Esben holder for tiden et sabbatår og hjælper til derhjemme.

Korte arbejdsgange for både dyr og mennesker

Den 17. februar i år blev den nye stald taget i brug. Det var således en kort byggeproces på seks måneder, hvor alt klappede.

- Slutresultatet er vi rigtig godt tilfredse med, siger Hans Olav Skov.

- Det er småting, der kunne være ændret, supplerer Jakob Skov.

Foruden en kostald med plads til 290 køer er der blevet bygget yderligere en stald til goldkøer og drægtige kvier, en åben kalvestald, en foderlade, tre plansiloer og en gylletank.

Der er tænkt på alle detaljer - og især arbejdsmiljø og logistik har vægtet højt.

- Grundtanken bag byggeriet har været logistik. Og vi har brugt rigtig mange timer på at finde ud af staldens placering, så både dyr og mennesker skal flyttes kortest muligt, fortæller Jakob Skov.

Anlægget er således blevet meget tæt logistikmæssigt. Det har ikke været nødvendigt på samme måde at tage højde for dyrevelfærden.

- Lov om hold af malkekvæg er med i det hele, og dermed har dyrevelfærden givet sig selv. Men logistikken giver ikke sig selv, siger Hans Olav Skov og fortsætter:

- Det her er det bedste for både ko og mand.

God sparring med rådgiverne

De første streger til nybyggeriet blev lavet allerede i 2007.

- Der begyndte vi at finde ud af, hvad vi ville, fortæller Hans Olav Skov.

Der blev søgt miljøtilladelse i 2008, og den gik igennem i 2010. Det var en forholdsvis lang proces, men Hans Olav Skov har taget det stille og roligt.

- Vi var ikke pisket til at gøre noget nu og her, siger han.

Tiden er blandt andet blevet brugt til at overveje de bedste løsninger.

- Vi har været ude at lære en masse af andre landmænd - både om hvad vi kunne, og hvad vi ikke skulle gøre, fortæller Hans Olav Skov.

Også rådgiverne er blevet brugt flittigt. Og det er et samarbejde, som Jakob og Hans Olav Skov har sat stor pris på.

- Konsulenterne har været gode til at stille spørgsmål, og så er vi ofte selv kommet frem til løsningen, siger Jakob Skov.

Meget blev således gennemtænkt. Noget af det, som har fyldt meget, er, hvordan hverdagen kunne fungere bedst muligt.

- Vi har tænkt meget over, hvordan vi ville have arbejdsrutinerne eksempelvis i forbindelse med afgoldningen af køerne, siger Hans Olav Skov.

- Udgiften til rådgivning var godt givet ud - og den er bestemt kommet igen, siger Jakob Skov.

Budgettet blev fulgt

Byggeriet var ude i licitation hos fem byggefirmaer. En meldte fra, da han simpelthen havde for meget at lave, så der kom fire tilbud.

- De lå utrolig tæt prismæssigt, så vi valgte at tage en runde mere. Vi havde nogle budgetter, hvor der ikke måtte være nogen overskridelser, fortæller Hans Olav Skov.

- Funktionalitet gav vi ikke køb på. Men de havde mulighed for at byde ind med ændring af materialevalg, så vi kunne opnå nogle besparelser, supplerer Jakob Skov og fortsætter:

- Vi har pillet makeuppen af det. Vi har desuden sparet en silovæg væk - det er det eneste synlige.

Der er nogle ting, som ifølge Jakob Skov kunne være rare at have, men det har ikke været et must.

Hele vejen igennem har det været vigtigt at holde budgettet.

- Vi vendte det på hovedet. Helt fra begyndelsen gik vi til vores kreditgivere og spurgte, hvad de ville sætte i det, fortæller Hans Olav Skov.

Et spørgsmål, der ifølge Jakob Skov kunne omformuleres til: "Hvor meget tror I på os?".

- Vi fik en økonomisk ramme, og den har vi holdt, siger Hans Olav Skov og fortsætter:

- Vi vidste, hvilken gæld vi ville få og arbejdede os tilbage derudfra. Det var for vores vedkommende det vigtigste.

- Vi fik lavet beregninger på byggeri til både 200 og 300 køer. Og det endte med, at vi tilpassede byggeriet til de 300 køer, så det var inden for den låneramme, vi fik, supplerer Jakob Skov.

Skulle der blive planer om yderligere udvidelse i fremtiden, er det med staldenes placering også muligt.

- Alt kan spejlvendes og udvides til det dobbelte antal køer, siger Jakob Skov.

Erfarne byggefolk

Det blev firmaet Kristian Hansen fra Aalestrup, der endte som hovedentreprenør af byggeriet og stillede med støbefolk, tømrere og murere. Derudover stod de også for opsætningen af gardiner. Firmaet havde således ansvaret for selve råbygningen.

- Det var erfarne folk, der byggede, og de vidste lige, hvordan det skulle gøres, siger Hans Olav Skov.

Formanden på byggepladsen havde blandt andet været med til at bygge den anden stald på Hestbækgården for 17 år siden.

Selvom hverken Jakob eller Hans Olav Skov stod med byggeledelsen, var de på banen hver dag blandt andet med de justeringer, der kom hen af vejen.

- Men det var helt nede i småtingsafdelingen, det der blev ændret, siger Jakob Skov og tilføjer:

- Det er mest lidt småkøb, der er kommet til.

- Så langt var vi ikke kommet, hvis ikke det var planlagt så godt ned til mindste detalje, lyder det samstemmende fra far og søn.

Fokus på hele flokken

Stalden, som blev bygget, har fire rækker sengebåse og to udvendige foderborde.

- Vi kunne have sparet noget plads ved at have foderbordet på midten. Men det giver bedre overblik, når vi går ned igennem stalden og samler køer, end hvis vi skulle rende over et foderbord, forklarer Jakob Skov.

- Det giver desuden flere kvadratmeter pr. ko på denne måde. Vi vil hellere tilgodese hele flokken frem for et enkelt hold som eksempelvis et nykælverhold, supplerer Hans Olav Skov.

Stalden er blevet lidt længere med kun fire rækker sengebåse, men en yderligere fordel er, at der er én ædeplads pr. ko.

På nuværende tidspunkt er der 280 køer delt i to hold. Førstekalvs-køerne plus de mindste af andenkalvskøer går i et hold.

- Det giver mere ro, siger Jakob Skov.

Nykælverne holdes i separation de dage, der skulle være nødvendigt. De tages ind om formiddagen via en drivgang for at blive malket, uden at det forstyrrer hele holdet.

Der er separationsafsnit til hvert hold i hver side af stalden. Derudover er der en ekstra separation med dybstrøelse.

- Men det er ikke mange, der ikke behøver komme derind, da de i forvejen skånes i sengebåsene med sand, fortæller Jakob Skov.

Han var ikke i tvivl om, at sand var den bedste løsning, da han havde arbejdet med det før og kunne se, hvordan køerne trivedes.

- Løsningerne til at få sandet ud af stalden er også ved at være gode, siger han.

Afgoldningsholdet er ligeledes placeret ved separationsafsnittene.

- Jeg synes ofte, at de bliver placeret et tilfældigt sted, siger Hans Olav Skov.

I denne ene side af stalden er der desuden servicerum, teknikrum, lager, kontor samt ekstern indgang. Frokoststue samt toilet og bad er placeret i den gamle stald, hvor det gamle tankrum er lavet om til frokoststue.

Valget faldt på robotter

I den gamle kostald blev køerne malket i en 2x8 side-by-side malkestald.

- Det var en rigtig god enmandsarbejdsplads. Og det hele var så lavteknologisk som muligt, men vi kunne efterhånden se behovet for at eliminere sliddet på os, fortæller Hans Olav Skov.

Til den nye stald blev der både overvejet malkestald og malkerobotter, men da Jakob Skov havde arbejdet med robotter før, var valget ikke så svært.

- Brugt rigtigt har vi et hav af informationer, siger Hans Olav Skov.

- Den dag robotterne så er slidt ned, kan det være, at vi vælger en malkestald. Det må tiden vise, siger Jakob Skov.

En af overvejelserne omkring valget af malkerobotter eller ej var, at det ikke skal løbe løbsk vedligeholdelsesmæssigt.

Der var ikke den store forskel på de malkerobotter, som blev overvejet - hverken i anskaffelse eller service. Det blev dog Lely, som vandt, da det var dem, der umiddelbart kunne levere det ønskede produkt, og som prismæssigt matchede behovet.

Jakob og Hans Olav Skov er enige om, at det arbejdsmæssigt er nemt med robotterne. Og der er ikke mange alarmer, som kræver deres tilstedeværelse.

- Der er 2,6 malkninger pr. ko pr. dag. Vi har været oppe på 2,7 malkninger pr. ko pr. dag, men vi har en del senlakterende køer nu. Vi skal dog gerne op på 2,8-2,9 malkninger pr. ko pr. dag, siger Jakob Skov.

Ydelsen ligger på 10.300 kg EKM.

Der bliver kun hentet køer et par gange om dagen - og det har været et mål fra starten. Men det er kun for at vænne køerne til selv at komme. Og jo hurtigere eksempelvis førstekalvskøerne kan komme til selv, jo bedre er det ifølge Jakob Skov.

Robotterne er vendt, så køerne kan gå lige ind og ud, når de skal malkes.

- Kvierne har hurtigere ved at lære det på denne måde, siger Jakob Skov.

Det lettede desuden indmalkningen, da køerne kom fra den gamle stald, idet de kunne se kraftfoderet inde i robotten med det samme.

- Det har været en nem indkøring - og der var folk nok til at hjælpe. Vi sendte endda to mand hjem næsten med det samme. Vi tog det stille og roligt, og det smittede af på køerne, fortæller Hans Olav Skov.

Den dag køerne blev flyttet, blev de malket sent om aftenen i den gamle malkestald. Derefter blev de lukket over vejen til den nye stald. Her havde de natten til at vænne sig til de nye omgivelser, inden malkningen begyndte næste morgen klokken fire.

- Om morgenen var køerne faldet til ro, og de lå i sengene, siger Jakob Skov.

Det største besvær med indmalkningen var ifølge Hans Olav Skov den første uge til 10 dage.

- De første to til tre døgn var vi her konstant. Det blev stille og roligt nedtrappet, så vi kun skulle hente køer to gange om dagen, forklarer han.

I de efterfølgende tre uger passede Jakob Skov køerne morgen og aften, inden han begyndte at lære de andre op.

Er tættere på køerne nu

Allerede i 1998, da den gamle stald blev bygget, blev avlsplanen justeret, så der blev avlet efter robotkøer.

- Udviklingen indenfor avl er gået utrolig stærkt, og jeg kan ikke læng-ere tyrene på fingerspidserne. Der er så mange parametre at tage hensyn til, siger Hans Olav Skov.

Men han er ikke i tvivl om, at tyrevalget er blevet bedre. Og at det giver færre problemer, når man har fokus på, at det skal være robotkøer.

Besætningen, der består af 20 procent primært nyindkøbte SDM-køer og de resterende røde køer, har taget flytningen med ophøjet ro.

- Vi har fået væsentligt roligere køer nu, og der skal meget til at hidse dem op, siger Hans Olav Skov.

Han er derfor ikke enig i eksempelvis Dyrenes Beskyttelse opfattelse af, at man mister noget ved ikke at malke i en traditionel malkestald.

- De hævder, at vi skal være der med hænderne, og at det er godt, at det går nedad med robotterne. Men de er fuldstændig galt afmarcheret, da vi går mere mellem køerne nu, påpeger Hans Olav Skov.

Sundheden er forbedret

Celletallet med 170.000 i geometrisk gennemsnit er lige højt nok ifølge målsætningen. Men der er stadig efterslæb efter for højt smittepres i den gamle stald.

- Målet er at få celletallet ned på 120.-130.000, da yversundheden i besætningen i mange år har ligget under 100.000, fortæller Jakob Skov.

Der mærkes dog en forbedring på sundheden i besætningen efter, at den nye stald er taget i brug.

- Der er sket et gevaldigt løft på især klovsundheden og bentøjet generelt. Jeg tænker ikke, at der er nogle steder, vi falder helt igennem. Der, hvor vi kan forbedre, er levealderen på køerne, mener Jakob Skov.

I gennemsnit ligger køerne på 2,2 laktationer. Der har dog altid været mange kvier at sætte ind i besætningen.

- Vi skal have lagt en anden strategi for kvierne - måske skal vi til at sælge nogle af dem, siger Jakob Skov.

Klovboksen har sin faste plads

Den forbedrede klovsundhed tilskrives foruden de forbedrede forhold også klovboksen, som er placeret i forbindelse med separationsafsnittene lige uden for malkerobotterne.

- Her står den fast, da den ellers vil have utroligt nemt ved at blive et stedbarn, siger Hans Olav Skov.

Det var derfor vigtigt for ham, at klovboksen blev placeret et centralt sted, og at stalden så at sige er bygget rundt om klovboksen.

Det er Hans Olav Skov, som står for de ugentlige tjek af klovene hver torsdag, samt hvis der er akutte tilfælde, da det er ham, som har kurser i klovpleje.

- Vi håber, at vi kan klare os med to besøg og tage alle akutte selv samt ved afgoldning, siger Jakob Skov.

Køerne får endvidere vasket klovene hver tirsdag. Her skrives de køer ned, som der er noget med, og de separeres fra til om torsdagen.

- Der er stadig plads til forbedringer, siger Jakob Skov.

- Men det, der er vigtigt, er, at vi er foran og ikke bagefter, tilføjer Hans Olav Skov.

Især i de fugtige perioder er der lidt flere tilfælde af digital dermatitis end ellers.

- Vi har rene nok arealer og spalteskraber, der kører flere gange i døgnet. Men det er ikke nok for os, siger Jakob Skov.

Under spalterne er der skraber. Og selve gyllesystemet består af lige kanaler hele vejen igennem stalden, som munder ud i en tværkanal i denne ene ende.

- Der er ingen krummelurer, og det er bare at skrabe det hele til enden, siger Jakob Skov.

Den tekniske enkelthed har været en vigtig forudsætning for byggeriet.

- Vi har prøvet så vidt muligt at sætte tingene enkelt op. Det gør, at vi nemmere kan finde ud af tingene i vores dagligdag, siger Jakob og Hans Olav Skov.

Kalvene trives udenfor

Det er ikke kun de malkende køer, som har fået nye faciliteter. Også goldkøer og kælvekvier har fået en hel ny stald, som er forbundet med selve kostalden via en udvendig drivgang. I denne velfærdsstald er der desuden et stort kælvningsareal med dybstrøelse, som er delt i to.

- Det giver meget mere ro, at de unge kan være dem selv, forklarer Jakob Skov.

I kviestalden er der ikke plads til alle kvier, så når de er to måneder fra kælvning, flyttes de op til goldkøerne.

Der er også blevet plads til et stort kalvekøkken i denne stald.

- Det fungerer rigtig godt, og så er de små kalve opstaldet uden for under halvtag, siger Jakob Skov og fortsætter:

- Halvdelen af kalvene var også ude før, og vi kunne se, hvem der havde det bedst.

Oven på hver boks er der en plade, og der kan opsættes varmelampe. Derudover får kalvene en kalvejakke på, hvis der er behov for det.

- Så bliver det ikke så slemt at være kalv, siger Jakob Skov.

Under enkeltboksene er der lavet underlag med aquadræn, så der nemt kan vaskes ned. Det bliver der hver gang at et hold af otte kalve flytter over i en fællesboks. Boksene flyttes ud på pladsen for enden af stalden. Her vaskes de med højtryksrenser, ligesom der bliver spulet inde i selve huset, hvor boksene har stået.

Tyrekalvene sælges, når de er mellem 14 dage til en måned gamle. Efter enkeltboksene ryger kviekalvene over i fællesbokse, der er under samme halvtag. Her går de, indtil de er fem til seks måneder, hvorefter de kommer ned i sengebåsestalden.

- Det er en god kviestald, som passer rigtig godt til bedriften, og den overholder de gældende normer, siger Hans Olav Skov.

Fra 2012 og frem til den nye stald blev taget i brug, var kvierne på kviehotel, for at der var plads til den begyndende besætningsudvidelse.

- Vi lavede, så der kunne være køer, der hvor der var kvier. Vi var på godt 200 køer, så vi var på vej, fortæller Hans Olav Skov.

Der er til at begynde med kun indkøbt 47 kvier i forbindelse med udvidelsen. Resten er egen avl, da det er forsøgt at køre så lukket en besætning som muligt.

Når kalvene flyttes ned i kviestalden, kommer de i kreaturvognen. Det samme sker, når kvierne flyttes op i goldko- og kælvningsstalden. Om sommeren kommer kvierne på græs på strandengen.

- Det giver roligere dyr med den omgang, det giver. Og de har prøvet lidt af hvert, når de kommer ind og skal være køer, siger Hans Olav Skov.

Der er Heattime hos kvierne, og det er ifølge Jakob Skov ikke fordi, at de ikke springer, men det giver en ekstra hjælp til at finde brunsterne.

Det er eleven, som står for pasningen af kvierne, og han går meget op i reproduktion.

- Det er hans første praktikforløb, men han får nogle gode resultater ud af det, fortæller Jakob Skov.

Hans Olav Skov inseminerer selv, hvilket han begyndte med i 1984. Inseminøren anvendes kun i ferier og til at drægtighedsundersøge.

- Det er svært at få den 100 procents rutine med det, hvis man ikke har inseminørerfaring, mener Hans Olav Skov.

Hvert sit ansvarsområde

I forbindelse med nybyggeriet er der også etableret foderlader, tre nye plansiloer samt gylletank. I foderladen, som er under halvtag, er der et fag til hvert foderemne.

- Det værste er støvregn, og vi må have lavet, så vi kan lukke af, hvis det bliver nødvendigt, siger Jakob Skov.

Rundt på hele pladsen blev der lagt asfalt, inden første slæt blev taget.

- Det er vi rigtig glade for, siger Jakob Skov.

Overfor foderladen ligger en mindre maskinhal, som er blevet vendt, så den ligger parallelt med foderladen. Maskinhallen er endnu uden fast bund. Her opbevares blandt andet fuldfodervognen, som er en 36 kubikmeter blander fra Trioliet. Den blev indkøbt, da det stod klart, at der skulle udvides.

Der er ikke den store maskinpark på bedriften, da maskinstationen benyttes til gyllekørsel, snitning, majssåning og rivning.

- Vi har ikke foretaget de store investeringer i maskiner, men det, der skal være med præcision så som fuldfodervogn og sprøjte, skal virke, fortæller Jakob og Hans Olav Skov.

Det er Hans Olav Skov, som har ansvaret for marken.

- Men det er ikke nødvendigvis mig, der kører mest, siger han.

Alle mand får således mulighed for at komme i marken - også eleverne. Arbejdsmæssigt er områderne delt op, så alle har et ansvarsområde. Jakob Skov har ansvaret i kostalden. Lillebroren Esben Skov har ansvaret for kælve- og goldkostalden, mens den nuværende elev Thomas Madsen blander foder og står for kviestalden.

- Arbejdsmæssigt betyder det noget for medarbejderne, at de ved, hvad de har ansvaret for, fortæller Hans Olav Skov og fortsætter:

- Det er godt delt op, og ejerskabsfølelsen bliver kun større af det. Motivationen stiger lodret.

Der holdes tavlemøder hver mandag.

- Det betyder meget, at vi har haft en snak om, hvad der skulle ske, selvom det ikke altid bliver sådan. Men det er med til at jævne opgaverne ud, så vi får et mere jævnt arbejdsflow, siger Jakob Skov.

I forbindelse med de nye stalde er taget er brug, er der mange nye rutiner, som har skullet læres. Og ifølge Jakob Skov er der lavet rigtig meget om til at begynde med. De faste rutiner er nu ved at være på plads, og der er ved at blive udarbejdet manualer for hvert område, så blandt andet oplæring af nye medarbejdere gøres nemmere.

Ansvarsområderne er ikke mere faste, end at der kan rykkes rundt, når der kommer nye folk. Det giver ifølge Hans Olav Skov mulighed for at ryste posen og udnytte de ressourcer, folk har.

Udover de fastansatte tager Hans Olav Skov elever fra Farsø Efterskole i skolepraktik i en uge af gangen. Noget, som han sætter stor pris på. I det hele taget synes han godt om at lære unge mennesker om landbruget, og at de både kan og vil, gør det hele lidt nemmere. ?

Se flere billeder på www.bovilogisk.dk

Læs Bovi på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame