Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Arla: Priserne vil svinge

Jan. 2017 | Af LINE BRUSGAARD

  • 93411_1.jpg
  • 93411_2.jpg
  • 93411_3.jpg
  • 93411_4.jpg

Mælkepriserne afhænger i højere grad af udbud og efterspørgsel end tidligere, og derfor vil der uundgåeligt komme store udsving i mælkepriserne. Det stiller krav til mælkeproducenternes indtjeningsevne, både når det går godt og skidt.

Mælkepriserne har på det seneste fået en tak op, og vi håber alle, at det er en tendens, som fortsætter i resten af 2017. Ifølge Thomas Carstensen, chef for Arlas råvarehandel, presses priserne op, fordi der er et lavere udbud.

- Der forventes en lille nedgang i mælkeindvejningen i 2017. Væksten kommer først i tredje og fjerde kvartal. Og jeg tror ikke, at det er væsentligt anderledes i resten af Europa, siger Thomas Carstensen.

Han understreger, at vi er blevet mere afhængige af, hvordan verden omkring os gebærder sig efter, at vi ikke længere er underlagt en mælkekvote.

På verdensplan forventer Thomas Carstensen, at det samlede udbud af mælk og mælkeprodukter vil falde gennem hele 2017. Og da efterspørgslen forventes at ligge på samme niveau, vil priserne stige.

- Vi vil være en del af verdensmarkedet - og derfor vil der være de her udsving i priserne, siger Thomas Carstensen og fortsætter:

- Efterspørgsel og udbud betyder nu rigtig meget.

Den faste del af de totale omkostninger på en gård er relativt stor, hvilket giver udfordringer, når markedspriserne svinger.

- Men jeg tror, at ligegyldigt hvordan vi kigger på det, vil det gå op og ned på mælkemarkedet, siger Thomas Carstensen.

De svingende markedspriser på verdensmarkedet er illustreret i figur 1 på side 6.

Ser man på udviklingen på mælkemarkedet i USA fra 1960'erne og frem til nu, har amerikanerne ifølge Thomas Carstensen været hele den samme mølle igennem (se figur 2 på side 6). Indtil Ronald Reagan kom til magten, var de amerikanske mælkeproducenter således sikret en fastpris for mælken. Da støtten blev taget væk, resulterede det i en svingende markedspris. Det er den situation, de danske mælkeproducenter, oplever nu.

Kinas rolle på markedet

Den usikre situation på markedet er således noget, som man ikke kan komme uden om og derfor er nødt til at forholde sig til. Men hvorfor er markedet så påvirkeligt af eksempelvis et boykot fra Rusland?

- Selvom Rusland er en lille aftager, får det alligevel betydning, for vi står med tre procent ekstra mælk, som skal afsættes til anden side, siger Thomas Carstensen og tilføjer:

- Der skal ikke ret store udsving til for, at markedet går i panik.

Mange følger med i mælkeprisernes udvikling på den new zealandske auktionsbørs (Global Dairy Trade), da den er toneangivende for priserne på verdensmarkedet. GDT-børsen bliver i høj grad påvirket af udbud og efterspørgsel. Den helt store aftager af mælk fra New Zealand er Kina.

- Kineserne køber cirka 50 procent af det sødmælkspulver, der udbydes. De har en hel anden prissætning på deres egne produkter, som er højere, end vi er vant til, og det er derfor relativt billigt for dem at indkøbe pulver i New Zealand, siger Thomas Carstensen.

Han vurderer, at det, der kommer til at ske på GDT de næste par måneder frem til maj, er, at udbuddet vil falde. Det hænger sammen med sæsonen, idet new zealænderne nærmer sig deres efterår.

- Det reducerede udbud kan forsat have en stabiliserende effekt på mælkepriserne, siger Thomas Carstensen.

Frihed til at optimere bedriften

- At der først forventes vækst i sidste halvår af 2017, er baseret på de indberetninger, vi har modtaget fra et udsnit af Arlas mælkeproducenter, fortæller Thomas Carstensen

Hans erfaring er, at der går tre til seks måneder, fra mælkeprisen går op, til der sker en reaktion på gården. Og de frie kvoter stiller andre krav til mælkeproducenterne.

- De er endnu mere afhængige af at være ekstremt produktive end tidligere, siger Thomas Carstensen og tilføjer:

- Der er noget mere frihed til at optimere bedriften. Før havde man en skæringsdato, der sagde 1. april. Der er en anden tankegang med fri kvote.

Thomas Carstensen mener desuden, at bedriften skal have for øje, hvordan den vil benchmarke sig. Forudsætningerne for den enkelte landmand kan være milevidt forskellige fra andres.

Det er imidlertid ikke kun mælkeproducenterne, som skal forholde sig til den ændrede markedssituation.

- Jeg tror, vi generelt set er nødt til at tage til os i mejeribranchen, at USA i mange år har anvendt begrebet indkomst pr. ko pr. dag - og at det er et begreb, der også vil vinde indpas i den europæiske mælkeproduktion i fremtiden og dermed få indflydelse på mælkeproduktionen, der vil blive mere varierende, siger Thomas Carstensen.

Figur 3 viser udviklingen fra 2008 til 2016 i USA. Her ses det, at de amerikanske mælkeproducenter ligger på en indkomst pr. ko pr. dag på under seks dollar for tiden.

Brug af palmekernepiller i New Zealand

New Zealand har i de seneste 10 år set en betydelig stigning i den gennemsnitlige mælkepris, som hovedsageligt er kommet dem til gode på grund af stigende verdensmarkedspriser, som også skyldes, at EU har stoppet EU-eksportstøtten. Derfor har new zealandske landmænd også igennem flere år suppleret almindelig afgræsning med palmekernepiller.

- Efter sigende har det øget den årlige produktion med op til 10 procent ved at forlænge malkesæsonen. I år ser det anderledes ud. Mælkeprisen ved sæsonstart var under 1,50 kroner pr. kg mælk og langt under den gennemsnitlige produktionspris, fodertilskud er blevet væsentligt reduceret, og grundet et meget vådt forår har græsset ikke samme foderkvalitet. Dette betyder, at tørstofindhold-et i mælken er lav, og for nuværende forventer New Zealand en produktionsreduktion på syv procent, siger Thomas Carstensen.

Læs Bovi på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame