Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Kom nu - de "grå" landmænd skal afløses

Sep. 2017 | Af HANNE GREGERSEN, freelancejournalist

  • 96852_1.jpg
  • 96852_2.jpg
  • 96852_3.jpg
  • 96852_4.jpg
  • 96852_5.jpg

Mikkel Juhl Nielsen besluttede sig omsider for at blive landmand og har ikke fortrudt. Nu vil han have flere til at gøre ham følgeskab.

Der er mange historier, som kan skræmme unge fra at gå ind i landmandserhvervet: Lange arbejdsdage, ingen ferier, dårligt omdømme, svingende indtjening. Men dels kan man selv rette op på nogle af de ting, dels tales der alt for sjældent om glæden ved at være landmand og tilfredsstillelsen ved selv bestemme over sin dag og sin bedrift.

Erklæringen kommer fra Mikkel Juhl Nielsen, ung landmand med den økologiske kvægbedrift Karensminde I/S ved Følle på Djursland.

citat start

...Hvis vi bare lukker os om os selv, giver det endnu mere grobund for myter...

citat slut

Ikke for det - Mikkel Juhl Nielsen talte selv på knapper en rum tid, inden han besluttede sig for at blive landmand. Der var først efter at have arbejdet nogle år på faderens bedrift, at han tog vejen omkring en landbrugsskole, og ikke ét sekund har han fortrudt sit valg.

- Jeg kan lide at arbejde med køerne og naturen, og som økolog er der ekstra udfordringer, der blot gør det endnu mere spændende, siger han og fortsætter:

- Jeg kan lide at bestemme over mig selv og min bedrift på godt og ondt.

Ydermere peger han på fordelen ved at bo og arbejde samme sted. En fordel, der ikke kan berømmes nok, mener han. Med tre børn i alderen to til ni år giver bedriften med alle dens gøremål rige muligheder for et godt barneliv og et naturligt familiefællesskab.

I hans tilfælde krydser generationerne endda hinanden, idet hans far stadig er aktiv i det I/S, far og søn dannede i 2011. Et glidende generationsskifte har mange fordele for begge parter og kan være relevant i alle former for etablering, mener Mikkel Juhl. Både i familiesammenhæng og for eksempel ved overtagelse efter sin chef. Man får noget gratis erfaring forærende, men det kræver, at begge parter giver plads og gensidig respekt.

Åbn dørene

Selv har Mikkel Juhl Nielsen for længst besluttet på erhvervets vegne at tage livtag med de fordomme, der huserer om landbruget. Første tiltag er at åbne dørene ind til bedriften.

Han har i snit en gang om måneden besøg af en skoleklasse eller SFO. Eleverne bliver vist rundt på bedriften og får lige så meget at vide om landmandslivet, som de overhovedet kan rumme. Desuden er han med i madskoler, besøgsgårdsordningen og viser flaget, hvor det er muligt. Blandt andet som bestyrelsesmedlem i Djursland Landboforening og formand for foreningens økologiudvalg.

- Hvis vi bare lukker os om os selv, giver det endnu mere grobund for myter, understreger han og tilføjer:

- Det er i stedet utroligt vigtigt, at vi viser, hvad der sker på gården og så tage en eventuel diskussion derfra.

Som økolog med jerseykøer på græs er han mere i forbrugernes kridthus end landmanden med "svinefabrikken", men han har mødt påstande om landbrugets umådeholdne svineri med kvælstof. Hans generelle erfaring er dog, at folk lytter, når de får sammenhængene forklaret.

Det gælder også ømme punkter som aflivning af jerseykalve, hvor forbrugerne ikke er interesseret i kødet, og landmanden derfor ikke kan få en ordentlig pris for kalvene. Et problem Mikkel Juhl undgår gennem forlænget laktation, indkrydsning med Charolais og Angus og lidt brug af kønssorteret sæd. Et kompromis, erkender han, for det koster nok lidt på kroner og ører. Men tilfredsheden ved ikke at aflive sunde kalve er stor, fastslår han.

Gå efter det

Mikkel Juhls opfordring til de unge om at gå ind i erhvervet flugter godt med landbrugets egen snak om et stadigt mere presserende generationsskifte.

- Mere end hver anden landmand er over 55 år, siger han og fortsætter:

- Det duer ikke. Vi skal have gang i et naturligt generationsskifte, så de unge ikke er henvist til at starte på ejendomme, der udviklingsmæssigt har ligget brak i årevis, eller ejendomme, som banken af økonomiske grunde bare vil af med.

Og har man som ung landmand forberedt sig grundigt på forhånd, mener han også, det er muligt at få banken til at finansiere køb af en fornuftig ejendom. Men hans opfordring til landmænd in spe handler ikke kun om at sørge for budgetter, forretningsplaner og strategi - alt det skal som en selvfølge være på plads, når man har sat sig over bankmanden. Mikkel Juhl Nielsens gode råd ligger et andet sted - udsprunget af egne tanker og erfaringer.

- Mærk efter, om du er sikker på, du vil være landmand. Hvis du er usikker, så lad være, siger han indledningsvist.

Men hans første og vigtigste råd er dog: Vær sikker på, at baglandet også synes, det er en god ide. For der er perioder i landbruget, hvor balancen mellem familieliv og arbejdsliv tipper. Så er det vigtigt, at kommunikationen og forståelsen med partneren er på plads.

Kunsten af lære

Mikkel Juhl Nielsen taler også om "kunsten at lære".

- Som ung landmand er det vigtigt at have nogle sparringspartnere. Selv om man har arbejdserfaring fra andre bedrifter, er det noget helt andet at være den, der skal træffe den endelige beslutning med de konsekvenser, det måtte have for familien. Derfor er det godt at være medlem af en landbrugsforening, hvor der er let adgang til rådgivere. Eller etabler et gårdråd, det kan give en god synergi, understreger han og tilføjer:

- Erkend, at du ikke altid kan overskue alting. I stedet for at knække halsen, så køb dig til den nødvendige hjælp.

- Lav en livsplan. Hvad vil du/I med livet? Landbruget er en livsstil, men er du også til jordomrejser, må du tage højde for det i valget af produktion, fortsætter han.

Det behøver ikke være et mål i sig selv at blive stor, mener han. Ganske vist er der stordriftsfordele, til gengæld er der tale om mange penge i tabt indtægt, når afregningsprisen er lav. Store bedrifter kræver også mere ekstern medhjælp, og det kan være meget dyrt at starte med den helt store bedrift. Man må regne med, at der altid kommer noget uforudset.

- Der er nogle, som trives fint på 30 hektar og udvider derfra, påpeger Mikkel Juhl Nielsen, som i første omgang har valgt en mindre udvidelse kombineret med en optimering af bedriften. Så udover sig selv og faderen kan han nøjes med en fast medhjælper og en flexjobber. Det betyder, at han normalt kun behøver arbejde hver tredje weekend - og har dermed bevist, at en landmand godt kan have fri.

Fremtidens Landmand

I Djursland landboforening er Mikkel Juhl Nielsen involveret i en kursusrække om "Fremtidens Landmand". Kursusrækken skal klæde igangværende og kommende landmænd bedre på til at tackle de ting, fremtiden bringer.

- Det er vigtigt, at man hele tiden holder sig opdateret både fagligt og politisk, siger han og tilføjer:

- Det er derfor vi har sat arbejdet i gang. Men det drejer sig også om, at møderne skal rumme den energi, som kan inspirere folk til at tænke nye tanker.

Derudover får deltagerne nogle praktiske håndtag som for eksempel, hvor henvender man sig, hvis?.. , fortæller Mikkel Juhl Nielsen.

- Man må aldrig betragte sig som udlært. Så risikerer man at gå i stå både menneskeligt og som landmand, fastslår han

Læs Bovi på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame