Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Lucerne øger værdien af hjemmeavlet grovfoder

Okt. 2017 | Af Bovi

DLF lancerer med nye sorter af lucerne en stærk portefølje inden for foderafgrøder.

Med de nye sorter af lucerne øges muligheden for at blive selvforsynende med grovfoder af høj kvalitet.

DLF Alfalfa supplerer det allerede brede udvalg af græs- og kløverfrø fra DLF, som er kendt for højtydende, proteinrige og fordøjelige sorter.

Lucerne er en oplagt non-GMO erstatning for indkøbt protein. DLF supplerer nu produktsortimentet med en udvidet lucerneportefølje, der markedsføres internationalt som DLF Alfalfa til mælke- og oksekødsproducenter.

- Vi er glade for at udvide vores fremtidige grovfoderportefølje med nye sorter af lucerne, siger salgschef i DLF, Jørn Lund Kristensen og fortsætter:

- DLF Alfalfa giver et stabilt og rentabelt afkast til grovfoderproducenter. Især i mere tørre egne af landet, med en høj andel af majs i foderplanen, kan lucerne være et godt og dyrkningssikkert alternativt til indkøbt protein.

DLF Alfalfa giver det optimale energi/protein forhold

Lucerne er en vigtig afgrøde flere steder i verden. Dens tørketolerance gør den især værdifuld, hvor hedebølger og sommertørkeperioder er udtalt. Mælkeproducenter, som anvender blandinger af græs og lucerne, kan opnå en bedre struktur i foderet og et optimalt forhold mellem energi og protein. Med DLF Alfalfa får kvægavlere et højere foderudbytte og en stabil tilførsel af højenergi foder til dyrene.

Stærkt forædlingsprogram i lucerne

DLF overtog i 2016 et større lucerne forædlingsprogram fra det franske frøselskab Florimond Desprez.

- Programmet er nu fuldt integreret i DLFs globale forædlingsnetværk. Derfor kommer vi fremover med flere og bedre sorter af lucerne til markedet, fortæller Jørn Lund Kristensen.

- De første nye sorter ligger nu i første års afprøvning i de danske Landsforsøg, og vi har testarealer hos vores DLF Græspartnere ikommende sæson, fortsætter han.

Det gælder højtydende sorter til kvægfoder, tørre- og tørringsindustrien, men også specialsorter til forskellige jordtyper.

DLFs forskning- og udviklingsbaserede tilgang til planteforædling sikrer kontinuerligt nye og forbedrede sorter. Lucernesorter fra DLF er kendetegnet ved et højt udbytte og proteinindhold, forbedre sygdomsresistens, stresstolerance, stærke og oprette planter samt højere fordøjelighed. Resultatet er ifølge DLF et stærkt udvalg af højtydende sorter, der passer til mange forskellige klimatiske forhold, jordtyper og dyrkningsforhold.

Læs Bovi på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame