Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

To fuldfoderblandere i action ved Give

Nov. 2017 | Af Bovi

  • 97777_1.jpg
  • 97777_2.jpg
  • 97777_3.jpg
  • 97777_4.jpg

Tidligere på året har Niels Bastian Kristensen fra Seges udtalt, at den nye KUHN Profile fuldfoderblander viste en imponerende blandeevne, og nu fik både forhandlere og landmænd så også syn for sagen.

Tirsdag den 28. november modtog 24 sælgere fra forhandlerne rundt om i landet træning i den nye serie af fuldfoderblandere samt de selvkørende foderblandere og strømaskiner fra den franske leverandør.

Onsdag var det så landmændenes tur til at se, hvad KUHN maskinerne kan tilbyde. For at få et reelt billede af maskinernes arbejde blev dagene brugt hos Farre Grovfoder Forsyning i Give, hvor der udover køer også er et ismejeri.

Der blev blandet foder med to forskellige foderblandere: Den ene er Give-landmandens egen fuldfoderblander, som de tog i brug for blot en måned siden. Den er blevet bygget med bånd på, til fodring i krypter. Modellen er en Kuhn Profile 34, som er en 34 kubikmeter fodervogn med de nye, rustfri snegle og det profilerede blandekar. Den anden foderblander var en selvkørende 25 kubikmeter Kuhn SPW, som var den foderblander, de lige knap 50 fremmødte landmænd primært var kommet for at se.

Selvkørende blander med 225 hestekræfter fræserhoved

Den selvkørende SPW fodervogn er udstyret med en seks-cylindret motor, der yder 225 hestekræfter. Motoren er monteret i bagenden for at reducere lydniveauet i kabinen mest muligt.

Et meget kraftigt 225 hestekræfter fræserhoved leverer en hurtig og effektiv læsning, hvor nedfaldet af materialet sker mellem de to snegle for en optimal opblanding og fordeling. Sneglene er hydraulisk drevet og med trinløs hastighed, nul til 55 omdrejninger pr. minut.

Den selvkørende fodervogn fås i forskellige størrelser på henholdsvis 14, 16 og 18 kubikmeter med et 160 hestekræfter fræserhoved, samt med et 225 hestekræfter fræserhoved til henholdsvis 19, 22, 25 og 27 kubikmeter.

Strømaskiner med beholder helt op til 15 kubikmeter

De fremmødte landmænd og forhandlere fik også en demonstration af to strømaskiner, den ene og nok mest velkendte var den altid driftssikre Kuhn Primor 2060 M, som er en liftophængt strømaskine. Den største strømaskine i programmet, den nye Primor 15070, var også i action. Med en beholderstørrelse på intet mindre end 15 kubikmeter, hvor alt er blevet dimensioneret op, hvor der er plads til fire stk. 120x90 baller og med boost af bundkæden og to oprivervalser, kan der hurtigt blive strøet eller kørt til gylletanken.

Kombineret fuldfoderblander og strømaskine

Der var også en kombineret fuldfoderblander og strømaskine med på foderdagen, som var venligt udlånt af en tilfreds kunde fra Sønderjylland. En Kuhn Profile Plus 1670, som er den næstmindste foderblander med integreret strømaskine i sortimentet.

Rustfri snegle lever længere

Fælles for alle de nye Kuhn maskiner er, at de rustfri K-NOX snegle bliver standard. Snegle med kort levetid på grund af rust er et velkendt problem hos mange landmænd, og det råder Kuhn nu bod på. Det er ikke blot tale knivene, der bliver rustfri: Hele keglen er udført i rustfri stål, for at forlænge levetiden og på den måde reducere omkostningerne for landmanden. De rustfri snegle får ikke nogen indvirkning på prisen, der forbliver på samme niveau. Det kan lade sig gøre, fordi Kuhn har effektiviseret sin værdikæde i forhold til fremstilling af foder- og strømaskiner.

Læs Bovi på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame