Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Goldkøerne blev for fede

Jan. 2018 | Af LINE BRUSGAARD

  • 98299_1.jpg
  • 98299_2.jpg
  • 98299_3.jpg
  • 98299_4.jpg
  • 98299_5.jpg
  • 98299_6.jpg
  • 98299_7.jpg
  • 98299_8.jpg

En ændret strategi, hvor der blev skåret ned på udsætterkøerne, betød et stigende antal køer, som stod med subklinisk mælkefeber. Det er der nu fundet en løsning på.

På Vindinggaard i Skibelund ved Vejen hos Solveig og Peter Clausen stod alt for mange køer med mælkefeber - både klinisk og subklinisk efter, at de havde udvidet besætningen.

- Vi har tidligere kørt en hård strategi med hensyn til goldning. Når der er sundhedsrådgivning, tjekker vi 90 dages køer - det vil sige tre måneder, før de skal kælve. Køer med huld fire og under 20 liter mælk blev slagtet - for at undgå problemer ved kælvning, ville vi ikke golde dem, forklarer Peter Clausen og fortsætter:

- Men i 2014, i forbindelse med at der blev bygget ny stald, ændrede vi strategi for ikke at skulle ud at købe dyr ind. Nu fik vi fede køer, som før ville være blevet slagtet. Det var dem, der gav os udfordringer ved kælvning.

Der var ifølge Peter Clausen ikke så mange, som smed sig.

- Men det var alligevel til at få dårlige nerver af, for vi kunne ikke umiddelbart spotte dem, så det var først, når vi fik dem malket, at det blev opdaget, fortæller han.

Den subkliniske mælkefeber kom til udtryk ved, at køerne gik fra foderet, de gav ikke meget mælk, og de blev en smule kolde.

- De subkliniske køer peakede aldrig rigtigt. Det tager fem liter mælk med det samme. Det er roden til alt ondt, og der kommer følgevirkninger som ketose med mere, siger Peter Clausen.

Fodringsrådgiveren prøvede alt muligt - blandt andet blev græsset taget ud af goldkorationen for at se, om det havde en effekt.

- Vi var i det hele taget over dem med det samme. Det kræver, at man er umådelig opmærksom på køerne.

Ingen ansatte fik lov at flytte køer, uden at jeg selv var der, fortæller Peter Clausen.

Heller ikke en kalkbolus kunne redde køerne, for stofskiftet var gået i stå. Det var først, da Peter Clausen tog kontakt til Vitfoss og fik produktet X-Zelit ind i foderplanen, at skuden vendte.

- Vi har brugt X-Zelit siden den 10. februar 2017, og vi kunne se en virkning med det samme. Jeg er ellers ikke meget for mirakelmidler, men der er megen dokumentation på det her produkt. Laboratorieforsøg viser 100 procent effekt ved brug af produktet, mens praksisforsøg viser 85 procent effekt, og jeg vil sige, at det også er sådan, det er her, fortæller Peter Clausen.

Han blev også bekræftet i produktets effekt, da der for nyligt blev taget et nyt goldkoafsnit i brug, og der ved en forglemmelse ikke blev tilført X-Zelit til foderet.

- Den første, der kælvede, ligger sig med mælkefeber. Selvom det var ærgerligt, var det rart at se, at det virker at tilsætte X-Zelit.

Traditionel goldkofodring

Køerne bliver goldet efter huld, og derfor varierer længden af goldperioden meget med alt fra seks til 10 uger.

- Nogle af de unge køer, der malker hårdt får 10 uger, mens de gamle køer får seks uger. Det er en strategi, vi har kørt i mange år, forklarer Peter Clausen og tilføjer:

- Vi sætter niveauet for, hvornår de skal goldes ved 90 dag­es-tjekket.

Dyrlægen sørger for at sende en ugeplan ud med, hvilke køer, der skal goldes hvornår.

Goldkøerne starter ud med at ligge i sengebåse de første fire til seks uger i goldperioden, derefter kommer de på dybstrøelse.

- Vi kunne spare noget X-Zelit ved at dele dem endnu mere op, men vi er også nødt til at lave nogle praktiske løsninger, som vi kan håndtere, siger Peter Clausen.

Tildelingen af X-Zelit begynder typisk tre uger før forventet kælvning, og der gives 400 gram pr. ko om dagen.

- Jeg siger ikke, at man skal bruge X-Zelit ukritisk, men med det niveau, vi havde af køer med subklinisk mælkefeber, rykker det noget, fastslår Peter Clausen.

Produktet bliver blandet i fodervognen sammen med de andre foderemner.

- Jeg tror ikke på at drysse det ud over foderet, siger Peter Clausen.

Køerne får en traditionel goldkoblanding med omkring 9,0 FE i alt: 1,0 FE græs, 5,0 FE majs, 2,5 FE sojaskrå og 4,0 kg halm.

- Det er sådan, vi cirka kører, og det vi prøvede at justere lidt på for at se, om det kunne hjælpe på de subkliniske tilfælde, men måtte erkende, at vi skulle tilbage til basic, fortæller Peter Clausen og tilføjer:

- Vi er åbne over for alt nyt, men vi holder også fast i det, vi kender.

Fleksibilitet med flere køer

Køerne er delt op i fire hold, heraf er det ene opstarterholdet, hvor køerne går, indtil de er i orden - det vil sige, så snart dyrlægen siger ok.

- Man skal passe på, at man ikke får for mange i det hold, påpeger Peter Clausen og tilføjer:

- Køerne følger det samme hold gennem hele laktationen, så vi går ikke og flytter på dem.

Han peger på, at der er nogle ting, som er nemmere, når man har en vis mængde køer som eksempelvis at flytte dem i hold.

- Og med hensyn til fodring er det sådan, at jo større foderration jo mindre spild er der som regel, understreger Peter Clausen.

Op til et vist niveau mener han derfor, at det giver god mening at have en vis besætningsstørrelse.

Der er på nuværende tidspunkt 640 køer på Vindinggaard.

- Vi er vokset stille og roligt, og med den størrelse vi har nu, har vi en god hverdag, og fleksibiliteten er blevet større, fortæller Peter Clausen og fortsætter:

- Vi har ingen målsætning om at have 1.000 eller 2.000 køer. Jeg synes, at det er spændende med udvikling, men det skal ikke være for udviklingens skyld, men fordi der er økonomi i det, hvis der skal udvides.

Der er ikke umiddelbart planer om en udvidelse, men snarere en optimering af de nuværende rammer.

Planen er, at de to afdelinger med opstartskøer og goldkøer skal laves om til sandsenge, som der er hos de to andre hold.

- Når de har været vant til at gå i sand før, er det noget lort at få dem over i sengene med madrasser, konstaterer Peter Clausen og tilføjer:

- Vi hjælper dem meget ved, at de kommer relativt tidligt på dybstrøelse.

Der er dog den udfordring med dybstrøelsen, at halm er en begrænset faktor efterhånden.

- Der er stor konkurrence om halmen med varmeværkerne, fortæller Peter Clausen.

Han peger også på det arbejde, der er med halmen, når det både skal ind og ud af stalden. Han foretrækker sandet frem for halmen.

- Jeg tror ikke, at der er nogen, som betaler så godt for sand som goldkøer.

Og håndteringen af sandet ser han ikke som et problem.

- Der er visse udfordringer, men dem kender vi jo, siger han.

Selvom sand hos goldkøerne er et stort ønske, har han lovet hustruen, at de lige holder en pause med byggeriet, da det har fyldt en del de senere år.

Fuldt fokus på stalden

Solveig og Peter Clausen købte Vindinggaard i 1999, hvor de i de første seks år indgik i et I/S med Peter Clausens tidligere arbejdsgiver. Dengang var der 100 køer, siden er stalden løbende udvidet - først til 200, så 400 og i sidste omgang til 800 køer. Der er 640 malkende køer på ejendommen i dag.

- Vi har altid haft alle dyr hjemme på en adresse. Det gør det nemmere at overskue, og vi har kun købt dyr ind én gang. Det var i år 2000, hvor vi købte 60 dyr, men de blev hurtigt solgt igen, fortæller Peter Clausen og tilføjer:

- Jeg har det bedst med, at bedriften vokser stille og roligt. Det er bedst at have organisationen med og at have medarbejdere med mere på plads, så vi har taget det i de step, der har været overblik og kræfter til.

Mark og stald kører meget adskilt.

- I 2006 tog vi en af de større strategiske beslutninger. Vi havde indtil da også grise og planteavl udover køerne, siger Peter Clausen, som dengang var driftsleder i marken.

- Det var blevet sværere at få danskere i stalden, som kunne tage ansvar, fortsætter han.

Fra 2007 til 2012 blev der derfor indledt et samarbejde med naboen, som er planteavler, og han tog over i marken, så Peter Clausen kom ind i stalden.

- I 2012 købte vi en kvæggård sammen med en ung landmand, som gerne ville i gang. Nu er han driftsleder for marken, og jeg blander mig ikke i den del, fortæller Peter Clausen og tilføjer:

- Vi har dannet et markselskab sammen, som lejer og driver alt jorden. Den øvelse havde vi lavet inden med naboen, så det fungerer fint. Og vi har en vægt, hvor vi vejer alt foderet, så vi nogenlunde ved, hvor pengene forsvinder hen.

Hovedformålet med den skarpe opdeling er at kunne holde en stabilitet inde i stalden.

Tre malkninger giver bedre hverdag

1. september blev medarbejderstaben udvidet med tre ansatte, så der nu er 10 ansatte i stalden. De ekstra ansatte var en nødvendighed, da der blev indført tre daglige malkninger i det nye malkecenter fra maj 2017.

- Vi er nødt til at prøve nogle ting af for at se, om det kan fungere. Ved at gå over til tre malkninger, hvor vi skubber arbejdsdagen lidt sammen, kunne vi få en bedre hverdag samt bedre tiltrække en god driftsleder, forklarer Peter Clausen og fortsætter:

- Før startede vi klokken 3.00 - det var tidligt, og man bliver lidt slidt af det.

Der var desuden en lang periode om natten, hvor der ikke var nogen i stalden.

Der malkes klokken 5, 13 og 21. De to første malkning­er tager 4,5 time hver. Den sidste malkning tager 3,5 time, idet alle opstartskøer kun malkes de to første gange.

Peter Clausen har ofte aften-/natmalkningen.

- Så har jeg det selv i hænderne, og det er rart at have en god fornemmelse for, hvad der sker, siger han.

Og det lykkedes at finde en god driftsleder, så siden august har Morten Dahl Schmidt, der blev uddannet agrar­økonom i sommer, været ansat på bedriften. Han er den ene af tre danskere - de to andre er henholdsvis elev og alt mulig-mand.

Bunden skal hæves

Ydelsen ligger på 12.000 kg EKM over de seneste 12 måneder - lige nu er den over 13.000 kg EKM, men Peter Clausen mener, at det mest reelle billede er at se 12 måneder tilbage. Den fulde effekt af de tre malkninger afspejler sig således ikke på årsydelsen endnu.

Peter Clausen lægger vægt på, at alle køer præsterer godt.

- Jeg vil hellere hæve bunden end gå efter en høj ydelse, siger han.

Derudover er der fokus på at have en høj leveringsprocent, der ligger på 98-99 procent på nuværende tidspunkt.

- To procent er mange penge, påpeger Peter Clausen og tilføjer:

- Det viser også noget om, hvor sunde køer man har.

Det geometriske celletal ligger på 100.000.

Læs Bovi på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame