Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Kvægbruget skal være mere bæredygtigt

Feb. 2018 | Af ANETTE ECKHOLDT, freelancejournalist

  • 98688_1.jpg
  • 98688_2.jpg

- Det går godt i dansk kvægbrug, men vi har stadig behov for at styrke vores konkurrenceevne, og derfor skal fremstillingspriser, afkastningsgrad og nulpunkt forbedres, fastslår sektordirektør Seges Kvæg, Gitte Grønbæk.

Seges Kvæg har netop formuleret en ny strategi frem til 2020, hvoraf det fremgår, at målet er at sænke fremstillingsprisen på kalvekød, foder og mælk med to procentpoint pr. år og øge afkastningsgraden med 0,3 procentpoint pr. år.

Ved at optimere og effektivisere bliver produktionen ressourceeffektiv, og tab til omgivelserne - for eksempel ammoniak, metan, fosfor, CO2 og nitrat - minimeres. Det skaber både en bedre økonomisk og miljø- og klimamæssig bundlinje og dermed en mere bæredygtig produktion.

citat start

...Nogen vil synes, at vores strategiske mål er uambitiøse, mens andre vil opfatte dem som vanskelige at nå...

citat slut

- Vi er en del af et globalt marked, og udfordringen for de danske mælkeproducenter er at minimere produktionsomkostninger og udnytte kapaciteten for at være konkurrencedygtige. Samtidig oplever vi en anden tendens, hvor forbrugerne vil have noget, der er lokalt produceret. Det er ret modstridende, men da den danske produktion er stor og vi producerer til eksport, er vi styret af verdensmarkedspriserne, uddyber Gitte Grønbæk, sektordirektør, Seges Kvæg strategimålene og understreger, at der ikke behøver være nogen konflikt i det:

- Løsningen er at argere bæredygtigt. Fundamentet for en god økonomi er at have god ledelse og en god arbejdsplads. Udfordringen for de mange landmænd, som får flere og flere medarbejdere er, at få tingene til at virke. Der er udviklet mange meget praktiske rettede ledelsesværktøjer, der kan tages i brug til at motivere og aktivere medarbejderne. Kvægbruget er jo et spændende og alsidigt job, hvor medarbejderne har mulighed for at udvikle sig og få ansvar, hvis de vil og får lov.

Til nogle opgaver for eksempel malkning tror Gitte Grønbæk, at robotterne vil komme til at vinde indpas på læng­ere sigt. Teknologien bliver bedre og billigere, som det sker med al anden teknologi. Den ene driftsform er imidlertid ikke mere rigtig end den anden - nogle landmænd prioriter at have deres fokus på medarbejdere og andre på teknologi.

Branchens mål

Overordnet oplever Gitte Grønbæk, at danske mælkeproducenter er fagligt dygtige, hvilket de flotte produktionsresultater og de officielle dyrevelfærdskontroller også viser. Alligevel er der stor forskel på, hvor robust bedrifternes økonomiske situation er. En spredning, man nok aldrig kommer uden om, når man arbejder med biologi og mennesker, og når gælden på bedrifterne varierer meget.

- Nogen vil synes, at vores strategiske mål er uambitiøse, mens andre vil opfatte dem som vanskelige at nå. For mig at se ligger der for de fleste et stort potentiale i at skabe gode arbejdspladser, hvor medarbejderne trives, udfordres fagligt og får ansvar. Dette er samtidig fundamentet for at tiltrække medarbejdere. Det er også vigtigt, at nye medarbejdere hurtigt får de kompetencer, der skal til at udnytte deres potentialer - der findes gode værktøjer til at motivere medarbejdere alt efter hvilken type, han eller hun er, påpeger Gitte Grønbæk og fortsætter:

- Men det er selvfølgelig altafgørende, at omkostningerne til at producere et kg mælk minimeres, og at der kun foretages investeringer, der kan aflæses positivt på bundlinjen.

Gitte Grønbæk mener, at ERFA-grupper er en rigtig god måde at dele viden og erfaringer. Derudover anbefaler hun at benytte de digitale leder-kurser og instruktionsfilm til medarbejderne, som Seges udarbejder. Mange af filmene er tilgængelige på flere sprog.

Hun erkender, at Seges skal blive bedre til at oplyse om de mange tilbud, der er tilgængelige.

Udviklingen i kvægbruget handler for størstedelen om produktionsmæssige, faglige indsatser, hvor kvægbrugere, universiteter, forarbejdningsvirksomheder og Seges selv driver udviklingen. Færre penge fra promilleafgiftsfonden til forskning og udvikling i de kommende år, sætter derfor branchen under pres.

- Vi opfordrer selvfølgelig politikerne til at investere flere midler i jordbrugsforskning, men vi bliver i de kommende år også nødt til at drøfte, om pengene også skal komme andre steder fra, erkender direktøren i Seges Kvæg.

Kræver faglighed af politikerne

Kvægbruget er som alt andet landbrug underlagt rammevilkår, der har enorm betydning for mulighederne for branchen. Derfor har Seges Kvæg blandt andet fastsat følgende politiske mål, der skal opfyldes for at kunne opfylde branchens faglige mål:

Differentieret arealstøtte - ingen intern udjævning, og slagtepræmie i EU's landbrugsbudget

230 kg N pr. hektar i husdyrgødning fra kvæg

Danmarks mål om reduktion af ammoniak-emission på 24 procent skal nås uden at øge produktionsomkostningerne i kvægbruget

Danmarks mål om 39 procent reduktion af CO2- udledningen skal nås uden at øge produktionsomkostningerne

Lugtemission fra kvægbrug skal revurderes

Dyrevelfærd dokumenteres via sundhedsrådgivning

Sundhedsrådgivningskonceptet fungerer godt - fortsættes i næste periode

- Der er nok at tage fat på. Med målrettet regulering samt reduktion af ammoniakemission og reduktion af CO2-udledning står vi med nogle meget store udfordringer, som vi ikke umiddelbart kan løse. Vi ligger allerede meget lavt med hensyn til CO2-udledning og dermed klimabelastning, og det er derfor svært at gøre yderligere. Og med hensyn til ammoniakemissionen ligger der et dilemma i, at vi har en god dyrevelfærd i de åbne stalde, men ikke kan styre fordampningen af ammoniak - forskerne håber, at de kan finde et vidundermiddel, der kan tilsættes foderet og begrænse udledningen fra køerne. Men det er ikke fundet endnu, forklarer Gitte Grønbæk og nævner, at ideen med at udvinde protein og kvægfoder af græs er rigtig god, men at der er lang vej, til det bliver en forretning og dermed slår igennem. Og de tiltag, vi kender til for at reducere ammoniakudledningen er selvfølgelig vigtige at implementere, men det rykker ikke meget i det store regnskab.

Direktøren i Seges Kvæg er glad for, at fødevareministeren anerkender, at råvareproduktionen i landbruget er vigtig for Danmark, at den skaber arbejdspladser og eksportindtjening og er byggesten til mange andre produktionsgrene. Men han skal også vide, at det er meget vigtigt, at den målrettede regulering foregår i samarbejde med erhvervet og kommer til at bygge på faglighed.

- Og så står vi overfor en reform af EU's landbrugspolitik, hvor det er særdeles vigtigt, at man har forståelse og vilje til at fortsætte den differentierede støtte og slagtepræmierne, som er yderst vigtige for danske producenter, understreger hun og minder om, at det er vigtigt også at være i dialog med forbrugerne. En af de store udfordringer for branchen er, at koen ikke er god for klimaet. Vi skal blive bedre til at forklare, at det er ok og sundt at drikke mælk, at kødet følger med mælkeproduktionen, og at naturpleje bedst foregår med afgræsning - gerne af kvæg, hvor vi får nogle gode madvarer ud af det.

En strategiplan, som den Seges Kvæg præsenterer op til årsmødet, er ifølge Gitte Grønbæk både et signal til det øvrige samfund og til branchen selv.

- Det er vigtigt at italesætte, at bæredygtighed og økonomi på en bedrift hænger sammen med de produktionsresultater, du skaber, og den dyrevelfærd og det arbejdsmiljø, du har på bedriften. Når vores omverden skal have tillid til os, skal vi også være helt bevidste om, hvad vi selv mener med for eksempel dyrevelfærd og rimeligt forbrug af antibiotika samt natur og miljø, fastslår hun.

Læs Bovi på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame