Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Regnskabsanalysen er ikke kun historie

Apr. 2018 | Af FINN GADE KNUDSEN

En god regnskabsanalyse kan bruges til at skabe et korrekt billede, som kan bruges til at retfærdiggøre de handlinger, man sætter i værk.

En regnskabsanalyse, som oftest er bagerst i årsrapporten, er ikke blot en historieanalyse, man kan botanisere i, når man hen på aftenen har tid. Selvom den fortæller en historie om det netop overståede år, skal den i højere grad ses som et strategisk redskab. Et redskab, der gør regnskabets tal sammenlignelige, og som samtidig gør tallene brugbare i den kommende udvikling og optimering.

Ulempen ved den analyse, som årsrapporten indeholder, er, at den ofte er meget generel og overfladisk. Derfor er det min klare anbefaling, at man får sin økonomikonsulent til at grave mere i dybden, hvis man ikke selv kan tage analysen skridtet videre. Det er afgørende, at man tager stilling til analysens form og beregning, så analysen bedst muligt afspejler den virksomhed, som den skal repræsentere.

Et eksempel er afkastninggraden, som i teorien har en helt klar formel, som indeholder forskellige tal. Men er man eksempelvis et landbrug med store forpagtninger, kan det påvirke afkastningsgraden markant, hvis ikke man forholder sig til, hvorvidt forpagtningsafgiften skal med i regnestykket.

En god regnskabsanalyse kan dermed bruges til at skabe et korrekt billede, som kan bruges til at retfærdiggøre de handlinger, man sætter i værk, og dermed bliver det ikke blot tilfældige gæt. Det skal også siges, at en god analyse ikke kun indeholder tal og beregninger, men i lige så høj grad en vurdering af tallene og en benchmarking med andre.

Læs Bovi på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame