Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Lone Mellon melder om rekordår

Maj 2018 | Af LONE MELLON, mælkeproducent, New Zealand

  • 99889_1.jpg
  • 99889_2.jpg
  • 99889_3.jpg

I New Zealand har mange set et fald i ydelsen på op til 20 procent på grund af vejrforholdene. Og udbrud af Mycoplasma Bovis har betydet, at cirka 22 besætninger er blevet slået ned for at udrydde sygdommen.

Efteråret er over os, og det betyder én ting: Afslutning på mælkesæsonen. Vi håber på at kunne malke til udgangen af maj, da vi indtil nu har haft et meget mildt efterår med sol og varm regn, så der er stadig godt gang i græsset.

I marts besluttede Tony, at der ikke ville blive indkøbt mere palmekernemel. Da det var på samme tid, som vi brugte de sidste kålrør, og vi også havde en meget våd periode, så hævnede køerne sig ved at droppe 500 liter mælk om dagen. Da vi havde fået høstet majsen med et udbytte på 19 tons per hektar, gik vi i gang med at udfodre med det i stedet, hvilket blot fik køerne til at droppe yderligere. Der er jo kun det halve proteinindhold i majs som i palmekernemel, så det hjalp ikke meget. Der var ikke noget at gøre ved det, men det var alligevel irriterende, når det nu lige gik så godt.

Efter et stykke tid stabiliserede køerne sig på et nyt niveau, som vi nu prøver at holde. Vi har de samme slagsmål hvert år, da jeg er stor tilhænger af palmekernemel. Det er et billigt foder, cirka 30 cents per kg tørstof, og holder ydelsen mere stabil, da det er et foder, som ikke influerer på, hvor meget græs køerne æder, så længe man ikke tildeler mere end cirka to kg per ko.

[...]

DKK 8,60 Køb artikel

Læs Bovi på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame