Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Danske pølser endelig på vej til Kina

Maj 2018 | Af Hyo

Varmebehandlet, dansk kød er nu klart til at blive eksporteret til Østen. Første sending sejler på fredag, og man vurderer, at det kun er starten.

På fredag stævner den første sending af danske svineprodukter ud med kurs mod Kina, når miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og Tulip Food Company sender de tre første containere med pølser afsted. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Det har været et langt, sejt træk at få kørt eksportaftalen i stilling. Aftalen blev underskrevet af daværende miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, tilbage i maj 2017, men den blev først godkendt af de kinesiske myndigheder i februar i 2018.

Landbrug & Fødevarer vurderede dengang, at aftalen kan være 250 millioner kroner værd i årlige eksportindtægter.

- Der kan sagtens vente et endnu større potentiale på sigt, når vi ser på, hvor meget kineserne har fået øjnene op for de danske fødevarer. Det høje niveau af fødevaresikkerhed og kvalitet hos vores landmænd og slagterier har sikret Danmark pladsen blandt de første lande i verden, der kan sælge varmebehandlet grisekød til kineserne, sagde adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, dengang til lf.dk.

Fredag den 1. juni sendes altså det første, store parti afsted til Riget i midten, når miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen markerer afsendelse sammen med CEO Kasper Lenbroch fra Tulip Food Company fra APS Terminals i Århus.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame