Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Ikke engang skriget går til spilde

Okt. 2018 | Af Hyo

Går vi i kødet på klimaet, så viser det sig, at den danske svineproduktion er ganske klimavenlig

Mens jeg skriver dette, afholder Danmark klimatopmødet P4G. Regeringen er op til denne begivenhed kommet med en lind strøm af forslag til løsninger på klimaspørgsmålet.

Vi skal spise mindre kød, vi skal producere med ammoniak- og drivhusreducerende teknologier, vi skal skrotte brændeovnene, og vi må for guds skyld ikke ikke købe en dieselbil.

Når man går i kødet på klimaet, så viser det sig, at den danske svineproduktion rent faktisk allerede er ganske klimavenlig.

I Danmark produceres fødevarer med en af de mindste udledninger af drivhusgasser pr. produceret fødevare. L&F har regnet ud at fra 1990 til 2015 er landbrugsproduktionen øget med 34 procent, mens udledningen af drivhusgas er faldet med 20 procent.

Svineproduktionens høje effektivitet gør, at vi kan producere klimakød, med lav udledning og høj næringsværdi. Vi er med helt fremme i den dagsorden.

Så når du sidder til julefrokosten og sidemanden spørger, hvad du laver, kan du med rette sige, at du passer på jordens ressourcer, fordi du producerer klimakød. Det kan du være stolt af.

Det giver ingen mening at sammenligne et kilo grøntsager med et kilo kød. Der kræves 1,4 kilo grønne bønner for, at give den samme mængde protein, som en 125 grams kotelet.

Vi har hidtil sagt, at kun skriget går til spilde. Men det gør det ikke engang. Folk skriger efter bæredygtig og klimavenlig produktion, og det har de lige rundt om hjørnet i lille Danmark. Nej de bør tage deres Christianiacykler, trille en tur i det danske landbrugsland, nyde den friske luft, og se hvad danske landmænd kan præstere.

I dette nummer af Hyo kan du blandt andet læse om, hvordan pig data fra staldene bliver Big Data for forskerne, og at det skal sætte gang i den cirkulære økonomi. Du kan læse, at et dansk firma får EuroTiers innovationspris, og at 22 firmaer er gået sammen om Danish Pig Academy for at promovere vores klimavenlige svineproduktion på samme internationale messe.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame