Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Fra fodbold til formand

Feb. 2019 | Af JETTE BECK, redaktør

  • 103784_1
  • 103784_2
  • 103784_3
  • 103784_4

Kim Heiselberg er blevet valgt til formand for Danske Svineproducenter. Hyo har besøgt den driftige landmand.

Efter et kort telefonopkald bliver hovedpersonen lokaliseret, og Kim Heiselberg kommer rullende ind i gårdspladsen i naboens pickup.

- Jeg har ikke fået lavet noget som helst på gården i dag, siger den 41-årige svineproducent fra Lyne friskt. Han ved udmærket godt, at den slags dage kommer der flere af. Med formandsposten følger interessevaretagelse for 800 medlemmer.

En sportsfamilie

Han har forberedt familien på at, der kan komme mange og lange dage væk fra både familie og bedrift. Men som den fodboldfamilie de er, bakker alle op om foreningslivet både lokalt og på landsplan.

- Vi er en rigtig sportsfamilie og kommer vidt omkring. Det er en livsstil, der fylder meget, så om jeg rejser til Fredericia med Danske Svineproducenter eller med fodbold til København, er vist lige meget, siger Kim Heiselberg. Han og Lene har tre børn, tvillingerne Frederik og Estrid på 16 år, og Albert på 8 år. To spiller fodbold, én er gymnastikpige og Lene Heiselberg er sportslig koordinator hos fodboldklubben FC Midtjylland.

Fodbold og svinehold

Kim Heiselberg selv har tidligere været professionel fodboldspiller i England, og har blandt andet landskampe med u21-holdet i bagagen.

Men da han som 25-årig købte Hedegaard lidt udenfor Lyne, gik han "all in" på svineproduktionen. Det startede med 140 søer i 2003, siden er det gået slag i slag. Efter flere udvidelser og indkøb af tre andre ejendomme, har han nu 1800 søer fordelt på to sohold og to smågriseejendomme, der leverer 62.000 30 kilos grise. Der er 10 ansatte og ham selv til at passe de mange dyr. Om der skal ansættes en ekstra mand, når Kim Heiselberg skal til at være formand, ligger endnu ikke fast.

Mere klubånd i landbruget

Hans motivation for at stille op til formandsposten ligger i nysgerrigheden på det organisatoriske plan. Kim Heiselberg har været med i bestyrelsen i Danske Svineproducenter i et år og har fået blod på tanden.

- Jeg vil tættere på dansk svineproduktion, og finde ud af hvordan organisationsarbejdet hænger sammen. Nu skal jeg lære mekanismerne med samarbejdspartnerne at kende og fokusere på at tale svineproducenterne sag, forklarer Kim Heiselberg. Klubånden har stadig fat i den forhenværende fodboldspiller. Han er meget optaget af de 800 medlemmers opfattelse af deres plads i samfundet.

- Vi skal hele tiden være klar til at oplyse danskerne om vores arbejde. Vi bidrager med så meget til samfundet, og det skal vi være stolte af. Vi behøver ikke at diskutere og blive helt enige. Men vi skal styrke selvforståelsen og sammenholdet blandt producenterne, siger den nyvalgte formand.

Fremtiden ligger i nye løsninger

I 2018 udlejede Kim Heiselberg samtlige sine 220 hektar jord fordi, han var klar over at organisationsarbejde tager tid. Han ved, at der er pålagt ham en vigtig opgave med at få dansk svineproduktion fremtidssikret.

- Nu er vi kommet over finanskrisen og landbruget har efterhånden tilpasset sig. Men vi overlever kun ved at frembringe en merværdi på vores danske produkter. Vi bliver nødt til at få en merpris for vores grise, for vores produktion koster mere en eksempelvis spaniernes. Vi kan ikke fortsætte med at konkurrere på pris, slår Kim Heiselberg fast. Han er dybt optaget af fremtiden for produktionen.

- Vi skal blive ved med at være foregangsland, men det kan vi kun, hvis vi overlever. Vi er nødt til at komme med nye løsninger, og levere noget, de ikke har i udlandet, siger han.

Samarbejde på tværs

Kim Heiselberg glæder sig til samarbejdet med både L&F og BL. Han roser BL for den politiske indsats, de har gjort og L&F for deres faglige indgangsvinkel til Christiansborg.

- Jeg kan ikke lade være med at tro, at L&F også har glæde af os i deres arbejde på Christiansborg. Danske Svineproducenter har ikke noget imod at agere "bad cop", så længe det gavner vores medlemmer, griner den forhenværende fodboldspiller, der nu skal spille offensivt for Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame