Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Irland sparer soja og gylletransport

Mar. 2019 | Af JETTE BECK, redaktør

  • 104194_1
  • 104194_2
  • 104194_3
  • 104194_4
  • 104194_5

Halvdelen af nordirske svineproducenter bruger et fodertilskud, som sparer soja, gylle og vand.

Mens danske politikere raser over, at landbruget tilsyneladende ikke har overholdt den frivillige reduktion af kvælstof, så reducerer de nordirske svineproducenter både kvælstofudledning og gyllemængder med et simpelt fodertilskud.

Unik teknologi giver bedre udnyttelse

Det irske firma Devenish har udviklet et fodertilskud med ny teknologi, som de kalder Devamin. Det optimerer udnyttelsen af aminosyrer i foderet. Tilskuddet er blevet godt taget imod af både nordirske landmænd og eksperter. En uafhængig ekspertgruppe anbefaler reduktion af protein i foderet som et af virkemidlerne i deres rapport om reduktion af ammoniak i landbruget. Det nordiske departement for landbrug, miljø og landdistrikter er i gang med at udarbejde en handlingsplan med anbefalinger til, hvordan reduktionen kan realiseres. Devenish håber på, at firmaets teknologi kan komme i betragtning til anbefalingerne til ammoniakhandlingsplanerne for Nordirland.

En speciel sukkerbinding på aminosyrerne gør Devamin-teknologien unik. Frigivelsen af aminosyrer optimeres og times således, at den generelle proteinudnyttelse øges. De syntetiske aminosyrer i foderet bliver først tilgængelige i tyndtarmen, hvor dyrene kan optage dem. Dyrene får en konstant og bedre forsyning af aminosyrer, og det vil forbedre den generelle udnyttelse af proteinerne i råvarerne. På den måde kan mængden af soja reduceres.

Mindre soja- og vandforbrug

Gill Gallagher er Sustainable Agriculture Manager hos Devenish, og ifølge ham betyder firmaets produkt, at miljøoptimering bliver nemmere.

- Vi går meget op i at lave partnerskaber mellem både landmænd og forskere. Med Devigain kan vi hjælpe landmændene med at reducere både udledningen af ammoniak og gylle. Vores teknologi giver nu mulighed for at svineproduktionen bliver mere bæredygtig, siger hun.

Gill Gallagher fortæller, hvordan slagtesvineproducenter i gennemsnit sparer 80 kg sojaskrå per tons foder. Desuden bliver vandmængden i gyllen reduceret med 10-20 procent, fordi dyrene ikke skal bruge så meget væske til at udskille overskydende protein.

Det specielle ved teknologien er, at de sukkerbundne aminosyrer frigives, når grisen har brug for dem.

- Sukkerforbindelserne gør, at alle aminosyrerne frigives samtidigt. På den måde kan dyrene udnytte aminosyrerne optimalt og indlejre protein i musklerne, siger Joanna Keenan, Pig Scientist Officer hos Devenish.

Sænk proteinprocenten yderligere

I Danmark har vi generelt et meget lavt indhold af protein i vores svinefoder. Mens man kører med omkring 17 procent protein i irske slagtesvineblandinger, er vi nede på 15 procent i Danmark.

Jakob Repsholt fra A-One, som repræsenterer Devenish i Danmark, mener bestemt, at danske svineproducenter kan have glæde af Devamin-teknologien, trods lavproteinblandinger.

- I Irland har vi formået at sænke proteinprocenten fra 17 til 14 procent til slagtesvin. I Danmark kan vi gå fra 15 procent og ned til 13,5 procent med Devigain, siger han.

Jakob Repsholt fremhæver desuden, at muligheden også findes for smågriseproducenter, i en anden foderformulering, der hedder Matan XL. Han oplyser, at flere store grovvareselskaber køber premix med teknologien for at blande det i egne foderblandinger.

Danmark kan spare 300.000 tons soja

Klimavinklen er også i spil, for med reduktionen af soja kommer også en reduktion af CO2.

- Hvis man bruger den her teknologi, så reducerer man udledningen af kvælstof med op til 25 procent. Samtidig skal man ikke flytte så meget soja fra Sydamerika til Danmark, og på den måde kan man spare rigtig meget på CO2-udledningen, siger A-Ones direktør Aage Staun.

Ifølge hans beregninger kan Danmark reducere importen af soja med omkring 300.000 tons til brug i svinefoder.

Firmaet arbejder på at få foderteknologien godkendt på teknologilisten. Forudsætningen for det er, at der bliver lavet forsøg med det i Danmark, og derfor søger A-One lige nu danske samarbejdspartnere.

Hvorfor bruger vi ikke teknologien i Danmark?

Spørger man Seges, hvorfor vi ikke er vilde med teknologien i Danmark er svaret, at den nye husdyrlov ikke giver mulighed for at lave fodertiltag, der kan reducere ammoniakfordampningen i forbindelse med miljøansøgningen.

- Vi har ikke fundet en god løsning på at kunne dokumentere øget proteinudnyttelse, samtidig med at vi beholder den fleksibilitet, vi har fået i den nye husdyrlov. Der er krav til både BAT-værdier og afstanden til følsom natur, og det er svært at få en helt faglig korrekt håndtering af effekt af protein og foderforbrug, uden at det går ud over denne vægt-fleksibilitet, siger Per Tybirk, chefkonsulent på Svineproduktion fodereffektivitet hos Seges. Han forklarer, at Seges arbejder på at finde en model, der kan håndtere fodertiltag i produktionen, med henblik på om det kan indgå i den revision af BAT-regler, som miljøstyrelsen er ved at gå i gang med. Men det bliver næppe en realitet før tidligst om et par år.

Protein har stor betydning for ammoniakfordampning

Per Tybirk kender til Devamin-teknologien og mener, at ideen er god nok, men at man i princippet bare kan tilsætte flere syntetiske aminosyrer for at sikre, at mængden af tilgængelige aminosyrer i tyndtarmen er ideel.

- Vi regner lidt på det økonomiske i konceptet, og vi finder, at tilskuddet er for dyrt i forhold til blot at øge mængden af tre syntetiske aminosyrer. Med de resultater vi har set hidtil, tror vi ikke, at det kan betale sig, siger Per Tybirk. Med hensyn til debatten om kvælstofudledningen til vandmiljøet er indholdet af kvælstof i gyllen en lille faktor, mener han. Det er i stedet dyrkningspraksis og hvilke arealer, der dyrkes, som betyder noget.

- Med hensyn til ammoniakfordampning har foderets indhold af protein en klar betydning. Dansk svinefoder har allerede taget frie aminosyrer i brug i stort omfang, hvorved man har inddraget en foreløbig gratis ammoniakreduktion. Det gode spørgsmål er så, om det bliver muligt at indregne effekter af yderligere reduktion enten ved brug af endnu flere frie aminosyrer eller med Devigain. Første step er at få proteinreduktion genindført som en metode til ammoniakreduktion, slutter han.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame