Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Formand: Snyd går ud over os alle

Mar. 2019 | Af JETTE BECK, redaktør

  • 104312_1

Snyd med støttekroner skal stoppes, men udbetalinger skal fortsætte.

L&F har gennem det sidste halve år lagt et massivt, politisk pres på at få pengene fra moderniseringspuljen udbetalt.

- De sager, der er kommet ind før 2018, og som er lavet helt efter bogen, skal færdigbehandles hurtigst muligt og udbetales til landmændene, som venter og venter. Det har været et hårdt år for svineproducenterne, og ingen kan være tjent med det ekstra likvide pres, der kommer, når man ikke kan regne med udbetalingerne fra Landbrugsstyrelsen. Hvis der er nogle, der bevidst har forsøgt at snyde, så må de også gerne få at vide, at det er gået ud over alle deres kollegaer, siger Erik Larsen formand for sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion. Han påpeger at, hvis der er nogen, der har handlet i ond tro, så er det uacceptabelt, og hvis der er tale om svig, så skal myndighederne naturligvis håndtere det.

- Det rammer os alle, og det skal stoppes, slår Erik Larsen fast.

Snyd ingen undskyldning

Erik Larsen mener ikke, at få sager, der kræver juridisk bistand alene kan forklare alle forsinkelserne og må ikke være blokerende for sagsbehandlingen generelt.

- Det glæder mig, at Landbrugsstyrelsen fortsat giver udtryk for, at udbetalingerne vil ske senest den 30. juni. Det vil vi holde dem op på, siger Erik Larsen. Han understreger, at der er tale om komplicerede ordninger, og der kommer hele tiden nye krav og ændrede vilkår. Samtidig er det svært at få vejledning i styrelsen om reglerne.

- Det kan aldrig være en undskyldning, hvis der er nogen, der bevidst har forsøgt at snyde, men man kan med fordel gøre ordningerne mere enkle og mindre bureaukratiske. Både af hensyn til det ekstremt store flertal, der tydeligvis overholder reglerne - og for at gøre det nemmere at finde eventuelt brodne kar, slutter formanden for sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Landbrugsstyrelsen ønsker ikke at udtale sig om, hvilke sager der er blevet sendt videre til politiet.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame