Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Danmark er et foregangsland når det gælder antibiotika

Mar. 2019 | Af JETTE BECK, redaktør

  • 104320_1
  • 104320_2
  • 104320_3
  • 104320_4

Når det gælder et lavt forbrug af antibiotika i husdyrproduktionen, bruger danskerne langt mindre antibiotika end gennemsnittet i Europa.

Svenskerne har et noget lavere forbrug end Danmark. Det er en kendsgerning. Men hvad siger danske fagfolk til det, og hvad kan vi lære af svenskerne?

- Svenskerne har gjort det godt, de har et meget lavt forbrug af antibiotika. Det ligger noget under det, vi bruger, siger Jan Dahl som er chefkonsulent hos L&F Fødevaresikkerhed, veterinære forhold og risikoanalyse. Han forklarer, at antibiotikaforbruget ikke helt er gjort op så præcist, som vi gør i Danmark, så det er svært at lave en direkte sammenligning, men svenskerne har været dygtige til at reducere den sti-vise behandling og i stedet behandlet på enkeltdyrsniveau.

citat start

- Antibiokaforbruget i Danmark er støt faldende uagtet om, det er gjort op i forhold til produktion og doser.

citat slut

- Svenskernes behandlingsmønster ligner meget den danske OUA-produktion, hvor vi forsøger at undgå sti-vis behandling. Det svenske og danske regelsæt for håndtering af antibiotika ligner meget hinanden. Vores OUA-produktion lægger sig tæt op af det, man gør i Sverige, det arbejder vi os hen imod også i den almindelige produktion, men det koster flere penge og mere arbejde, siger Jan Dahl og tilføjer, at Sverige har en ret lille produktion og primært producerer til hjemmemarkedet, og at de får flere penge for deres produkter.

Kilo-opgørelser er makværk

Danske svineproducenter producerer til verdensmarkedet, hvilket gør, at sammenligning med et land, der primært producerer til hjemmemarkedet, kan være forsimpelt.

- Vi vil meget gerne lave OUA i den udstrækning, der er et marked for det, siger Jan Dahl. Han slår fast, at antibiokaforbruget i Danmark er støt faldende, uagtet om det er gjort op i forhold til produktion og doser. Chefkonsulenten fortæller, at det desuden er den fagligt korrekte måde at opgøre antibiotikaforbruget på.

- Tidligere har nogle bare set på totalforbruget i kilo, men det giver ingen mening, når forskellige antibiotika vejer forskelligt for samme dosis og effekt. I 2017 udfasede vi colistin, som ikke vejer så meget som de andre antibiotika, der kan bruges. Derfor siger forbruget i kilo intet om landmændene og dyrlægernes udvikling. Det er meningsløst at have mål for forbrug i kilo, det kunne man aldrig finde på, hvis det var menneske-medicin, siger Jan Dahl

- Vi har reduceret antibiotikaforbruget med en tredjedel de sidste ti år i Danmark. Forbruget falder fortsat. Vi har udfaset de kritisk vigtige antibiotika; fluoroquinoloner, 3.- og 4. generations cefalosporiner og colistin, som skal bruges humant, og vi er desuden fuldstændig på højde med Sverige på de væsentligste problemområder med hensyn til resistens, slår Jan Dahl fast og tilføjer:

- Generelt er der stor forskel på Nord- og Sydeuropa, og eftersom resistens er en global udfordring, der ikke kender til landegrænser, så er der brug for, at flere lande i og uden for Europa lærer af de gode erfaringer fra blandt andre Danmark, Holland og Sverige og mindsker deres antibiotikaforbrug.

MRSA med misforståelser

Når det gælder udvikling af resistens og MRSA mener Jan Dahl, at vi i Danmark har lavet et regelsæt, der på nogle områder modarbejder en fornuftig, videnskabeligt baseret behandlingspolitik. WHO og EMA (European Medicin Agency) anbefaler tetracyklin som førstevalg til behandling af husdyr ved for eksempel diarré. Men det gør vi ikke i Danmark på grund af en misforståelse med hensyn til MRSA .

Nogle eksperter havde den opfattelse, at tetracyklin spillede en væsentlig rolle for spredningen af MRSA mellem svinebesætninger. Men den af Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet nedsatte ekspertgruppe konkluderede i 2017, at "Samlet set har antibiotika, herunder tetracyklin derfor næppe den store betydning for, at husdyr-MRSA negative besætninger får husdyr-MRSA ind i stalden". Desværre var det allerede blevet en "etableret" kendsgerning, at tetracyklin-forbruget var "skurken", så forbruget af en dosis tetracyklin tæller som 1,5 dosis, når forbruget gøres op i den enkelte besætning.

Ved diarre hos ung- og slagtesvin er der typisk tre valgmuligheder for antibiotikabehandling, men resultatet er ikke altid optimalt. Nogle gange er tetracyklin det bedste valg, men det bliver fravalgt, fordi det altså tæller hårdere i medicin-regnskabet. Dermed får man et dårligere behandlingsresultat.

Den norske model koster kassen

I Norge har man valgt at sanere sig ud af MRSA- problematikken. Det har været dyrt, og der er eksempler på besætninger, hvor det er mislykkedes. I februar 2019 blev der fundet tre nye MRSA-smittede besætninger. I Norge bliver alle svinebesætninger med MRSA totalsaneret. Både søer og slagtesvin bliver screenet for MRSA, og personalet skal også testes for MRSA, før de får adgang til svinebesætninger.

Beregninger i en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet viser, at det ville koste det danske samfund mellem 14 og 15 milliarder kroner, hvis man skal fjerne alle dyr med bakterien, rengøre staldene og sætte nye dyr ind.

Hvad gør erhvervet?

Der er iværksat adskillige projekter, der fokuserer på, hvordan smitten med MRSA kan begrænses fra besætningen og ud i samfundet skriver L&F. I et projekt ses på effekten af optimeret hygiejne ved afgang fra besætningerne. Resultatet af dette projekt kan medføre ændrede anbefalinger i forhold til de nuværende både i besætninger og på slagterier. Effekten af at anvende ansigtsmaske ved korttidsbesøg i en besætning, og om det er muligt at nedsætte smitten i besætninger ved brug af nye typer desinfektionsmidler bliver også undersøgt. Der er opstartet en offentlig forskningspakke, hvor smitteveje fra besætning til besætning og fra besætning til mennesker belyses nærmere.

Antibiotikaforbruget er nedbragt markant

? Regelmæssig vask af hænder med vand og sæbe

? Desinficering af hænder med sprit tilsat glycerol, når du forlader forrummet

? Tag bad og skift til rent tøj i et rent område, når du forlader stalden.

? Opbevar det rene tøj i et lukket skab eller i en plastpose, således at det ikke "forurenes" af MRSA fra støvet.

? Undgår at bringe ting fra staldområdet ind i husstanden for eksempel mobiltelefoner.

? Vaske dit arbejdstøj i staldområdet ved mindst 60 grader celsius.

Antibiotikaforbruget kan opgøres på flere måder. Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget i 2018 faldet med 18 procent i forhold til 2014. Det overordnede fald i forbruget af antibiotika skyldes ikke mindst et øget fokus og en målrettet indsats fra danske griseproducenter og dyrlæger.

Resten af verden skæver til Danmark, når det gælder kampen mod antibiotikaresistente bakterier. Senest har FN's fødevare- og landbrugsorganisation FAO fremhævet Danmark som forbillede. Det sker i en rapport om de danske erfaringer med at sænke antibiotikaforbruget for svin. FAO håber, at andre lande vil lade sig inspirere af os.

Hvad gør vi med MRSA i hverdagen?

Hvis du arbejder i en stald med MRSA, er risikoen for at få MRSA stor. MRSA vil især være i støvet og på grisene, og du risikerer derfor at transportere MRSA fra sted til sted med dine hænder og dit arbejdstøj. Men der er flere ting, du kan gøre for ikke at tage MRSA-bakterier med hjem. SSI anbefaler:

Hvis dine hænder IKKE er synligt snavsede eller våde, kan du i stedet desinficere dine hænder med sprit tilsat glycerol. Synligt snavsede hænder skal altid vaskes med vand og sæbe og tørres i papir, før de indgnides i håndsprit. Det skyldes, at sprit inaktiveres af snavs. Dine hænder skal være tørre, når du bruger håndsprit, fordi vand fortynder håndspritten og gør den virkningsløs.

Ved sår som ikke vil hele

Hvis du har et sår, som ikke vil hele ved almindelig vask med vand og sæbe, så kan det være fordi, at du har en stafylokokinfektion. Du skal kontakte din læge for at få det undersøgt. Det er vigtigt, at du fortæller lægen, at du har risiko for MRSA. Det samme gælder, hvis du får mere alvorlige infektioner i huden. Oplysning til sundhedsvæsenet om risikoen for MRSA skal sikre, at lægen ordinerer et antibiotikum, som virker, og i tilfælde af indlæggelse, at personalet kan tage forholdsregler, så de undgår smittespredning på hospitalerne.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame