Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Prisvindende luftrenser

Jan. 2014 | Af tkl

  • 77418_1

Nutrifair viser seneste nyt indenfor miljøteknologi. For Munters vedkommende ses en opfølgning på den prisvindende teknologi i forbindelse med den seneste Agromek-udstilling, hvor Munters modtog en Agromek-pris for en luftrenser.

Luftrenseren fik tildelt prisen, fordi den har et simpelt design. Blandt andet har den ingen filtre, der kan stoppe til og dermed øge energiforbruget. Endvidere var der i udviklingen tænkt på arbejdsmiljøet, idet luftrenseren har et udtrækssystem, så dråbefang kan trækkes ud og vaskes udenfor luftrenseren, frem for at landmanden skal ind i luftrenseren for at vedligeholde den.

Nutrifair 2014

I forbindelse med Nutrifair 2014 ses yderligere nyheder i forbindelse med luftrenseren MAC. Blandt andet er udtrækssystemet til dråbefangene en integreret dør i luftrenseren, som kan åbnes og fungere som glidebane for dråbefangene, når de trækkes ud i forbindelse med vask.

Luftrenseren er indeholdt i en ny type boks i industriel kvalitet, som kan stå udenfor og modstå alle vejrforhold. Tekniske komponenter er samlet i et enkelt teknikskab, og der er udviklet en ny brugervenlig styring.

Delrensning

Det er alt for dyrt at rense al udsugningsluften fra en svinestald. I stedet kan man med stor miljømæssig effekt nøjes med at rense en del af luften. Det kaldes delrensning.

I for eksempel slagtesvinestalde kører ventilationsanlægget 40 procent af årets timer under 20 procent af fuld ventilationskapacitet. Hvis man dermed suger de første 20 procent af ventilationsluften gennem luftrenseren, så vil al luften fra stalden blive renset 40 procent af året timer og man kan opnå over 60 procent ammoniakreduktion med en MAC, oplyser Munters..      

Punktudsugning

I forbindelse med Svinekongressen i oktober viste Videncenter for Svineproduktion, at 65 procent af ammoniakken kunne samles i slagtesvinestalde i 10 procent af ventilationsluften.

Ved at tilkoble en MAC til et punktudsugningsanlæg vil der kunne opnås 52-58 procent ammoniakreduktion. Udover ammoniakreduktionen vil man få en bedre luftkvalitet i stalden, idet en stor del af luften udsuges i gødningskummen og dermed ikke trækker op i staldrummet.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame