Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Er vi kommet væk fra afgrunden?

Aug. 2017 | Af FINN GADE KNUDSEN

  • 96455_1.jpg
  • 96455_2.jpg

KOMMENTAR: For snart fire år siden spurgte jeg i en artikel i Hyo, om svinebranchen styrer sig selv mod afgrunden. Her nogle år efter, hvor jeg har sat mig i redaktørstolen, får jeg lyst til at gøre status.

Tilbage i 2013 skrev jeg artiklen på baggrund af en branche, som havde taget store smæk i krisen, men som alligevel stod til at komme ud med et pænt overskud, når man så på det forventede resultat for 2012. Alligevel frygtede jeg dengang, at branchen blev holdt oppe på en falsk luftkastel, som ikke ville kunne holde i længden.

I 2012 eksporterede danske svineproducenter godt 9,5 millioner grise til udlandet, hvilket blandt andet var det faktum, som jeg kommenterede ud fra, da eksporten tog nogle store fremskridt, som jeg så som faretruende i forhold til branchens overlevelse. Hvis grisene skal opfedes i Polen eller Tyskland, hvorfor skulle de så ikke også fødes der?

citat start

...Hvis vi skal tror på os selv, og alle de pæne ord vi trækker frem, hver gang vi skal forsvare vores erhverv, så skal vi også turde sætte livet på spil for denne branche...

citat slut

Udviklingen er ikke stoppet

Siden 2013 hvor eksporten af levende grise føltes som enorm, er det kun gået en vej, og det er opad. Allerede i 2013 steg eksporten med godt 3 procent, og siden er det fortsat i en enorm fart. Mellem 2013 og 2014 steg eksporten mest, med næsten 13 procent, og i slutningen af 2016 var eksporten oppe på godt 13 millioner svin. Tilbage i 2013 spurgte jeg, om branchen var på vej ud over afgrunden, og heldigvis har vi stadig fast grund under fødderne, men vi skal tænke os om.

Hvis jeg kigger på udviklingen fra 2012 til nu, og endda kigger på den stigning, der har været i de første måneder af 2017, er det alene stigning jeg ser. Flere og flere grise kører hen over grænsen, og det virker som om, det er en udvikling, vi ikke kan standse. Enten er vi ligeglade med konsekvenserne, eller også er det en simpel kamp om overlevelse, som gør, at vi træffer netop de valg.

Hvorfor beholde grise i Danmark?

Hvis jeg formaster mig til at stille spørgsmålstegn ved den eksport af grise, bliver jeg tit spurgt om, hvorfor jeg mener, det er så vigtigt at beholde produktionen herhjemme. Jeg har sågar en enkel gang blevet skudt i skoen, at jeg ikke tænker globalt og er EU venlig, hvis jeg vælger at se dette som et problem. Jeg skal her undlade at dvæle ved de mange arbejdspladser, en produktion vil skabe i både landbruget og på slagterrierne, men alene kigge på hvilke fordel produktionen har for svineproduktionen i Danmark.

I mange sammenhænge oplever jeg argumenter om, at vi i Dansk svineproduktion, skal gå forrest med avl og genetik, og så skal alt nok gå. Hver gang sidder jeg tilbage med mange spørgsmål. Først ønsker jeg at spørge om, hvorvidt man kan stille et regnestykke op, hvor eksporten af genetik, bare tilnærmelsesvis kan bidrage med samme indtjening, som den produktion som vore forfædre har opbygget. Jeg tvivler meget på det. Samtidig ønsker jeg at spørge om, lige som jeg spurgte om i 2013, tror I virkelig på, at resten af verdenen vil lade os være foran på den front. Lige nu er vi jo i gang med at sende vores avlsfremgang over grænsen, i form af polte og orner. Hvorfor skulle vi så kunne bevare føringen?

Så når man spørger mig om, hvorfor vi skal beholde grisene herhjemme, er det for at bevare Dansk svineproduktion. Hvis vi først sender alt slagtesvineproduktion, og dermed alle slagtninger til udlandet, og derefter sender vores genetik over grænsen, får vi svært ved at overleve, med de omkostninger vi har her.

Hvad er vejen frem?

Lige nu er vi i gang med at gøre situationen svært for vores slagterier, og samtidig forventer vi, at de løser krisen. Hvis vi hiver grise ud af Danmark, gør vi det kun endnu sværere for slagterierne at tilbyde en ordentlig pris for grisen. På sigt vil vi derfor ende i en spiral, hvor flere og flere får brug for at sælge smågrise til udlandet, og så er det sidste stykke mod afgrunden nået. Det er ikke hverken slagterier eller Landbrug & Fødevarer, som kan løse dette, og bremse udviklingen, men kun jer som producenter.

Har jeg slet ingen respekt for jeres kamp for overlevelse? Jo det har jeg den dybeste respekt for. Jeg forstår godt at overlevelse kan tvinge en ud i eksport, men samtidig er jeg bare kold og kynisk nok til at påstå, at den kamp blot skubber til branchens endelig, og dermed en senere død.

Hvis vi skal tro på os selv, og alle de pæne ord vi trækker frem, hver gang vi skal forsvare vores erhverv, så skal vi også turde sætte livet på spil for den branche. Vi skal turde stå sammen og udvikle frem, for at afvikle. Mit fromme ønske til fremtiden er, at vi får vendt udviklingen, så flere grise bliver færdigproduceret i Danmark, og vi dermed får muligheden for at skabe ordentlige livsvilkår, for de producenter vi har. Men ansvaret er vores egen, og vi kan ikke skubbe den videre eller pege fingre. Vi er selv fuldt ansvarlige for udviklingen.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame