Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Hvordan sælger vi varen?

Jan. 2018 | Af Hyo

Landbrugsskolerne i hele landet melder om et meget lavt antal af svineelever. Det er ikke alene et problem nu, men i højeste grad når bedrifterne skal skifte ejer.

Hvad gør man for at sælge varen? Det er et emne jeg før har talt om, og tit synes jeg, man sælger varen som værende noget andet, end hvad det er. Når man skal fortælle, hvorfor et ungt menneske skal vælge en karriere i svinebranchen, er det ofte med idylliske billeder af en flot skåret ung mand, som har håret til at sidde rigtigt, og i pænt og rent arbejdstøj nusser grisene bag øret, mens ham fortælle om alt det fantastiske, der er i branchen, og alle de karrieremuligheder, der er. Spørgsmålet er så blot, om det billede sælger. Her vil jeg slet ikke tale om, hvorvidt billedet holder med virkeligheden ude i staldene, men alene med salgsværdien.

Hvorfor taler man ikke med de unge, der går ude i stalden og hører, hvorfor de har valgt det? Det har jeg nu gjort igennem længere tid, når jeg kommer rundt. Enstemmigt lyder det fra pigerne, at det er kontakten med dyr og håndteringen af dyr. Drengene er mere splittede, men igen nævnes kontakten med dyr som et klart argument. Det eneste argument jeg endnu ikke har hørt, er de mulige karrieremuligheder.

Jeg ved ikke, hvordan man skal gøre, og hvilke billeder man skal bruge. Personligt oplever jeg bare en stor kløft mellem den smukke unge mand i reklamerne, og så det som de unge ude i stalden fortæller til mig. Det eneste, der er sikkert, er, at man skal i gang med at skabe et andet billede, som sælger varen ude hos de unge mennesker og deres forældre. Det er i sidste øjeblik, og vi har ikke tid til at vente, for så at se på, at antallet falder endnu mere.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame