Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Stabile medarbejdere er svaret

Jan. 2018 | Af FINN GADE KNUDSEN

  • 98610_1.jpg
  • 98610_2.jpg

I 2003 startede produktionen på Vestervang, og siden dengang har Tommy Madsen været heldig med meget stabile medarbejdere.

- Jeg har tre ansatte. Den ene har været her i otte år, og de to i 15 år, så vi kender hinanden godt, fortæller han og fortsætter:

- Det fortæller jo også lidt om, at de er glade for at være her, hvilket jeg også så, da de blev i den periode, hvor vi ikke havde grise, men blot skulle male og vedligeholde.

Vil være i superligaen

Tommy Madsen vil være i superligaen og vil gerne være med helt fremme. Ikke for at prale med det, men for at tilfredsstille hans eget konkurrencegen.

- Jeg vil hele tiden være i front, og det kræver at vi aldrig står stille. Jeg er sikker på, at jeg kan takke mine medarbejdere for, at det lykkes, siger han.

I processen med den nye farestald var særlig Tina Skov en væsentlig del af planlægningen, og hendes ønsker var væsentlige.

- Det er jo mine grise og min farestald. Jeg slipper bare for alle risici, siger Tina Skov og fortsætter:

- Tommy og jeg har det som et gammelt ægteskab, og vi ved, hvordan hinanden vil have tingene. Det gør det lidt lettere at arbejde sammen

Undgår kanyler

En af de ting, som beviser at samarbejdet virker er, at man har droppet kanylerne i farestalden. Tina Skov havde observeret, at de grise, som var blevet stukket i, klarede sig dårligere fremadrettet, og at der kom blodforgiftninger og andet til. Det gjorde, at hun foreslog Tommy Madsen, at de skulle gå over til oral medicin i den udstrækning, det kunne lade sig gøre.

- Jeg stoler så meget på Tina, at da hun foreslog det, så gjorde vi det bare, fortæller Tommy Madsen.

Tina Skov er også sikker på at det har hjulpet, og i dag bruger hun kun kanylen, hvis grise skal behandles akut mod diarre.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame