Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Klar til at starte byggeri af Kina-fabrik

Mar. 2018 | Af Hyo

I sommeren 2019 kan kinesiske forbrugere sætte tænderne i koteletter, bacon og pølser fra Danish Crowns nye forædlingsfabrik i Pinghu udenfor Shanghai. Alle råvarer vil komme fra Danmark, og målet er at sætte sig på en større andel af salget til både e-platforme, detailhandlen og foodservice.

- Det er en markant investering og et vigtigt strategisk skridt i forhold til at udvikle Danish Crowns forretning i Kina. Der er både en voksende efterspørgsel på højkvalitetsprodukter og et voksende forbrug af kød fra de kinesiske forbrugere. Med vores egen fabrik vil vi bedre kunne ramme de lokale trends og ikke mindst navigere lynhurtigt i markedet på den konkrete efterspørgsel, siger Kasper Lenbroch, der er CEO i Tulip Food Company og formand for Danish Crown China.

Danish Crown har i en årrække haft en stor og succesfuld eksport af fersk svinekød og de såkaldte ?Kina-varer? ? altså tæer, ører, haler og lignende, som kineserne elsker, værdsætter og betaler godt for. Senest har Tulip også fået lov til at eksportere en række varmebehandlede produkter, så når den nye fabrik står klar i sommeren 2019, vil Danish Crown koncernen stå med et meget stærkt set up i Kina.

Salg af kød til de kinesiske forbrugere foregår fortsat i stort omfang på såkaldte wet markets, hvor grisen sælges udskåret i forholdsvis store stykker, som forbrugeren kan se og føle på. Men forbrugsmønsteret i Kina er i hastig forandring.

- Der sker egentlig tre ting: Den ene er, at meget af forbruget flytter over i foodservice eller i restauranter, ligesom det gør i USA eller Europa. Det andet, vi ser, er en kolossal vækst i e-handel, hvor man køber varerne og får dem leveret derhjemme. Det vokser helt enormt i Kina, og byer som eksempelvis Shanghai har vel i dag verdens mest avancerede marked for e-handel. Den tredje tendens er, at forbrugerne i supermarkederne også begynder at købe detailpakkede produkter, præcis som vi kender det i Danmark, siger Group CEO i Danish Crown Jais Valeur.

Fabrikken ligger under 100 kilometer fra Shanghai og bliver på 17.000 kvadratmeter. Den forventes årligt at skulle producere 14.000 tons forædlede produkter til først og fremmest de over 25 mio. mennesker, der bor i Shanghai, men i mindre grad også til resten af Kinas knap 1,4 mia. store befolkning.

- Vi kommer meget tættere på det kinesiske marked, tættere på forbrugerne og længere frem i værdikæden i Kina ? i stedet for bare at være en råvareleverandør, og det ser jeg et markant potentiale i, siger Jais Valeur.

Investeringen i Kina er en del af Danish Crowns 4WD-strategi, og det første spadestik til fabrikken tages i slutningen marts.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame