Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Mavesårsproblemet tegner mindre end forventet

Maj 2018 | Af Hyo

  • 99873_1.jpg
  • 99873_2.jpg
  • 99873_3.jpg

Den nationale screening for mavesår hos søer er nu indtrådt i sit andet år. Slagterierne sender fortsat ugentligt maver ind til undersøgelse, og der bliver derved færdiggjort flere og flere besætninger. Samtidig falder andelen af besætninger, som har brug for handlingsplaner. Det skriver Seges i en pressemeddelelse.

I løbet af 2017 og 2018 udtager slagterier tilfældigt maver fra DANISH-godkendte besætninger med over 200 søer. Hver besætning får udtaget 20 maver.

Maverne undersøges på laboratoriet i Kjellerup, og i løbet af april måned blev de første svar fra screeningen sendt ud til besætningerne.

Såfremt over halvdelen af søerne har mavesår over grad 6, skal der udarbejdes en handlingsplan sammen med besætningens dyrlæge for, hvordan mavesundheden forbedres. DANISH følger op på, om der forefindes en handlingsplan i besætningerne.

Det sidste kvartal i 2017 bød på hurtig stigning af indsamlede og undersøgte maver. Ligeledes er dette års indsamling kommet godt i gang og går stødt fremad.

Ved årsskiftet var 297 besætninger færdigundersøgt, og ved udgangen af første kvartal i 2018 er vi allerede oppe på hele 475 besætninger. Trods de yderligere 178 færdiggjorte besætninger siden årsskiftet, er der ikke identificeret flere besætninger med behov for handlingsplaner. Derfor er andelen af besætninger, hvori mavesår anses som et besætningsproblem, nede på kun 4,2 procent.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame