Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Varmestress giver halthed hos køerne

Jul. 2019 | Af SØREN MOESGÅRD KNUDSEN, Kvægbrugskonsulent og CHRISTINA THOMSEN, begge Syddansk Kvæg

  • 105841_1
  • 105841_2
  • 105841_3
  • 105841_4
  • 105841_5

Allerede ved en temperatur på 20 graders varme kombineret med en høj luftfugtighed, kan køerne få varmestress. Varmestress ses blandt andet ved ændret adfærd i form af øget stå-tid, hvilket kan resulterer i halthed senere i produktionen og medføre lavere mælkeydelse og øget risiko for sur vom.

Høje sommertemperaturer øger risikoen for varmestress hos køerne og varmestress kan resultere i halthed senere i produktionen. Dette skyldes blandt andet, at køerne står mere op for at sænke kropstemperaturen, når de oplever varmestress. Klovene belastes, når køerne står op, da der er et naturligt højere pres på klovbenet og klovleddene.

Blodstrømningen ned til klovene er ikke så effektiv, når køerne står op, idet køernes indre afkølingsmekanisme gør, at blodet bliver ledt væk fra køernes yderpunkter såsom klovene. Grundet den lavere blodforsyning til klovene, vil køerne ligeledes blive begrænset i at bekæmpe betændelsestilstandene i klovene, som opstår på grund af det højere pres på klovene, når køerne står op.

Ligeledes vil den lavere blodforsyning resultere i, at klovenes læderhud vil mangle ilt og næringsstoffer, hvilket gør det vanskeligere for køerne at gendanne sundt hornvæv. Dette medfører tynde såler og øget risiko for udvikling af såleknusninger og beskadigelser i den hvide linje. Hvis der samtidig er dårlig hygiejne i staldmiljøet, er der øget risiko for, at varmestressede køer får digital dermatitis. Dette skyldes, at klovens naturlige forsvarsmekanisme mod bakterier er svækket grundet den lavere blodforsyning.

[...]

DKK 8,60 Køb artikel

Læs Bovi på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame