Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Sæsonen for varmestress er i gang igen

Jul. 2019 | Sponseret af Orffa Additives Bv

  • 105880_1
  • 105880_2
  • 105880_3

Sponseret indhold

Info

Nu er det altafgørende at anvende den rigtige buffer.

Enhver mælkeproducent kender til effekten af varmestress på malkekvæget. Kvæget har svært ved at klare sommertemperaturerne (allerede fra 20 °C) og kan ikke opretholde foderoptagelsen og mælkeproduktionen. Et udbredt problem, som er direkte relateret til varmestress, er vomacidose. I varmestressperioden er det derfor meget vigtigt at forsyne vommen med en optimal mængde bufferstof for at modvirke varmestress.

Hvad er vomacidose?

Vomacidose eller sur vom opstår, når der dannes mere syre i vommen, end vomvæggen kan optage. Det ses især hos kvæg, vi forventer toppræstationer af - fordi vi giver et foder med et højt energiniveau for at opnå disse store præstationer. Det medfører imidlertid en øget risiko for vomacidose. Koen producerer selv bikarbonat via spyttet og holder dermed vommens surhedsgrad (pH) så stabil som muligt i løbet af dagen. Den optimale vom-pH ligger på mellem 6 og 7. Hvis vommens pH ligger for længe under 5.5, kan det være meget skadeligt. I så fald taler vi om vomacidose.

Hvad sker der, når kvæget har varmestress?

Varmestress gør kvæget meget følsomt over for vomacidose. Temperaturer fra 20 °C og opefter opleves af højtydende kvæg som varmt og kan sammen med en høj luftfugtighed forårsage varmestress. Når (grov)foderet fordøjes, frigives der store mængder varme. For at undgå overophedning i en varm periode nedsætter koen sin optagelse af grovfoder. Ofte opretholdes optagelsen af kraftfoder, hvis dette tilbydes separat. Den nedsatte grovfoderoptagelse og en øget vejrtrækning i forbindelse med varmestress giver nedsat drøvtygningsaktivitet.

Nedsat drøvtygningsaktivitet medfører lavere spytproduktion og dermed også en begrænset mængde af det naturlige bufferstof bikarbonat. Vomacidose fører til nedsat vomfunktion og nedsat vomgæring. Det har negative konsekvenser for mælkeproduktionen og fedtindholdet. Mange problemer opstår dog først efter perioden med varmestress. På længere sigt kan det f.eks. få konsekvenser for kvægets fertilitet og klovsundhed.

Hvordan vælger man den rigtige buffer for at støtte kvæget i varmestressperioden?

I en periode med varmestress er det vigtigt at opretholde vom-pH'en. En buffer i vommen sikrer, at den ideelle vom-pH (6-7) kan opretholdes, selv om der sker en forsuring af vommen. En buffer er et surhedsregulerende middel, som kan regulere vommens pH. Man kan måle bufferens effekt ved at se på bufferkapaciteten. Et produkts bufferkapacitet angiver, hvor effektivt produktet er til at opretholde en vom-pH på over 5,5.

Bikarbonat, som tilføres via spyttet, er kroppens egen buffer hos drøvtyggende, sundt kvæg. For at finde ud af, om bikarbonat nu også er den mest effektive buffer til kvæget, er bufferkapaciteten hos forskellige produkter blevet undersøgt.

Undersøgelsen

En undersøgelse af forskellige produkter på markedet har vist, hvor egnede de enkelte produkter er som buffere til forebyggelse af vomacidose. Følgende produkter indgik i undersøgelsen:

- Bicar Z (rent natriumbikarbonat)

- Grov kalksten

- Fint kalciumkarbonat (forskellige kilder)

- Kalkrige alger (forskellige kilder)

For at teste effektiviteten af de forskellige produkter blev produkterne bragt i opløsning. Herefter blev der gradvist tilsat mere syre (HCl N).

Hvis et produkt er et effektivt bufferstof, vil det udvise en typisk graf, hvor der opretholdes en konstant pH indtil et bestemt punkt. Bicar Z var det eneste produkt, som udviste denne typiske graf, og således den eneste effektive buffer i undersøgelsen. Dette kan ses i figur 1.

Hvis der sker en kraftig pH-reduktion allerede ved en lav syretilsætning, er produktet ikke særlig effektivt til at opretholde en konstant vom-pH. Resultaterne af undersøgelsens øvrige produkter kan ses i figur 2, hvoraf det fremgår, at der for alle produkter, med undtagelse af Bicar Z, kun skulle en smule syre til, før pH'en faldt til 5,5 (den kritiske grænseværdi for vomacidose) eller derunder.

Dette kan også ses i tabel 1, som viser, hvor stor en mængde syre (ml) der reelt skulle til, før pH'en faldt til 6. Tabellen viser også, hvor stor en andel af syre der skulle til, sammenlignet med Bicar Z, før pH'en faldt til 6. Det fremgår, at der for alle produkter kun skulle meget lidt syre til, før pH'en faldt. Undtagen for Bicar Z.

Hvad sker der, når der tilføres Bicar Z i varmestressperioden?

Flere års undersøgelser har vist, at Bicar Z kan forebygge vomacidose. Desuden hjælper Bicar Z kvæget igennem varmestressperioden ? med en stabil eller måske endda højere mælkeproduktion til følge. Minimum 250 gram Bicar® Z natriumbikarbonat dagligt pr. ko er et effektivt middel til at hjælpe kvæget igennem perioden med varmestress.

Konklusion

I varmestressperioden er det meget vigtigt at støtte koen for at beskytte den mod vomacidose. Forskellige forsøg har vist, at Bicar® Z er den eneste effektive buffer, som kan forebygge sur vom. Bicar® Z er det eneste produkt, som kan opretholde den ønskede surhedsgrad i vommen over længere tid. Den anbefalede dosis er 250 g Bicar® Z dagligt pr. ko gennem hele laktationen.

Læs Bovi på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame