Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Optimal slagtevægt

Dec. 2018 | Af BJARNE KNUDSEN og BIRGITTE R. MIKKELSEN, SvineRådgivningen

  • 102919_1
  • 102919_2
  • 102919_3
  • 102919_4
  • 102919_5

Hvornår skal slagtevægten ændres?

Vi får ofte spørgsmålet: Hvad er den optimale slagtevægt ? kort og godt?

Her må vi så stille modspørgsmål, for resultaterne er meget besætningsafhængige.

Spørgsmålene, der skal afklares inden den egentlige beregning kan laves, er bl.a. omkring smågrisene, pris, vægt ved indsættelse og indsættelsesflow. Måske er der tale om specialgriseproduktion?

Med hensyn til foder er det både foderpris og foderforbrug, der skal oplyses. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at vide hvilket slagteri, der leveres til, samt at kende besætningens nuværende slagteresultater inklusiv kødprocent.

Når vi har de oplysninger, kan selve beregningen gå i gang.

Hvornår skal slagtevægten ændres?

Den helt hårde konklusion på optimal slagtevægt er:

Højere slagtevægt er relevant, hvis der er lav vægtspredning i leverancerne, høj slagtesvinenotering og/ eller lav foderpris samt høj smågrisepris

Lavere slagtevægt er relevant, hvis omgangstiden i stalden kan reduceres i perioder med lav smågrisepris.

Ligeledes er lavere slagtevægt relevant ved specialgriseproduktion (for eksempel UK-produktion), hvor tillægget/ godkendelsesprocenten i høj grad afhænger af andelen af grise leveret i basis, og at kødprocenten er høj.

Eksempel fra en konkret Danish Crown-leverandør

I figur 1 ses leverancerne fordelt på vægtgrupper hos en konkret leverandør med meget lav vægtspredning.

Med de forudsætninger, der er vist i tabel 1 vil leverandøren umiddelbart have en gevinst på tre kroner per gris ved at levere grisene tre kilo tungere (scenarie 2). Det er en meget lille gevinst, som skyldes, at foderomkostningen til at lægge de ekstra kilo på grisene, er høj i forhold til den øgede slagtepris.

Det er dog sjældent, at det er dækningsbidrag per gris, der skal optimeres. Staldudnyttelsen er vigtig at tage i betragtning, da det gælder om at få det største udbytte af den investerede kapital i produktionsanlægget. Hvis den højere slagtevægt per gris ikke kan opnås uden, der skal bruges en uge ekstra, bliver gevinsten per gris derfor konverteret til et tab på kroner 24 per stiplads, fordi der produceres færre kilo i stalden, totalt set.

Gevinsten per stiplads kan dog øges med kroner 14 ved at levere grisene fire kilo lettere og mindske omgangstiden i stalden med en uge! (se tabel 1, scenarie 3 i forhold til 1).

Høj notering og smågrisepris i forhold til foderprisen

Når slagtesvinenoteringen er højere i forhold til foderprisen, vil resultatet blive noget anderledes.

Der er tale om samme besætning, men med en slagtesvinenotering på kroner 11,50 per kilo og en smågrisepris på kroner 55 per stk. over beregnet notering. I dette tilfælde vil DB øges med kroner 12 per gris, når slagtevægten øges til 90 kilo. Der er således en meget større gevinst ved at lægge ekstra kilo på grisene ved en høj notering.

I den situation skal man ikke sænke slagtevægten for at mindske omgangstiden med en uge. Her drejer det sig om at lave grisene tungest muligt på 13 uger. I denne situation er der således penge i at kunne øge tilvæksten på grisene. Der er stadig ikke økonomi i at øge omgangstiden til 14 uger.

Generelt omkring vægtfradrag

Høj andel af grise leveret i basis skal kombineres med høj gennemsnitlig slagtevægt

Vær opmærksom på slagteriernes afregningsmaske på dette område. Tican / SBPork har høje fradrag for undervægt. Danish Crown har høje fradrag for overvægt, selvom der fra uge to er blødt lidt op på fradraget på de allertungeste grise.

Generelt om regulering af kødprocent

Kødprocenten falder med stigende slagtevægt; i niveauet cirka 0,7?1,2 procent per 10 kilo slagtet vægt.

Plus/minus en procent i kød svarer til cirka plus/minus 11-12 øre per kilo slagtet vægt.

De typiske optimeringsområder

Når grisene er i stalden, og noteringen ændrer sig, og man er i fast grisering, ja så er det måske ikke så let hurtigt at ændre på alle parametre på én gang. De typiske optimeringsområder, som vi ser i besætningerne, og som man kan tage fat i med det samme, er bl.a. reduktion af vægtspredning ved hver leverance af slagtesvin. Det kræver at grisene vejes ? eller i det mindste en del af dem. En tommelfingerregel siger, at vægtspredningen bør være mellem fire til seks kilo ud fra den optimale slagtevægt. Det er de færreste grisepassere, som opnår lav vægtspredning ved at ?kigge? grisene ud.

Det er ligeledes en god rutine i forbindelse med reduktion af vægtspredning at starte levering af grisene til fast tid i forhold indsættelsesuge.

Øvrige optimeringsområder er bl.a. at levere galtgrisene ved lavere vægt end sogrisene for at øge kødprocentniveauet.

Rullende tilmelding

Udnyttelse af muligheden for rullende tilmelding gør det nemmere at tilpasse hele læs og begrænse leveringsomkostningerne.

Optimal slagtevægt skal ses i sammenhæng med staldudnyttelsen, og generelt er 14 ugers omgangstid aldrig optimalt ved 30 kilo's indsættelse, fordi der produceres for få kilo per stiplads. Besætninger med både smågrise og slagtesvin har dog bedre muligheder for at flekse end slagtesvinebesætninger, der er i faste griseringe.

Uanset hvilket slagteri man leverer til, selvom slagtesvinenoteringen er lav, gælder det om at holde fokus på de områder, hvor man selv kan optimere, uden at det måske koster meget andet end arbejde. Arbejde man så til gengæld får noget for i form af blandt andet færre fradrag på afregningen. Husk grisen er købt og betalt, fodret og passet, og så er det meget vigtigt at få den leveret til den bedste pris.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame