Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Lille fald i dødelighed for pattegrise - trods stigende kuldstørrelse

Apr. 2019 | Af JETTE BECK, redaktør

  • 104772_1
  • 104772_2

Den procentuelle dødelighed blandt patte- og smågrise er faldet svagt i de senere år, viser en ny opgørelse.

Fødevarestyrelsen har bedt DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at redegøre for udviklingen i pattegrise- og smågrisedødeligheden per år i årene 2011 til 2017.

Antallet af dødfødte pattegrise er stort set status quo i 2011 og 2017, mens antallet af pattegrise, der dør i diegivningsperioden, er steget fra 4,9 til 5,3 millioner per år. Men tager det man det stigende antal fødte grise i betragtning, er der dog tale om et lille fald i den procentvise andel af døde grise, fra 13,9 procent i 2011 til 13,6 procent i 2017. I 2016 var dødeligheden på pattegrise nede på 13,3 procent.

Dødelighed skal reduceres yderligere

Tallene viser at antallet af fødte grise per år i perioden er steget fra 39,4 millioner grise til 43,2 millioner grise. Da antallet af søer er uændret i perioden, må stigningen tilskrives en stigende kuldstørrelse.

- Selve udviklingen har begrænset nyhedsværdi, men hvis vi ser på det fra en samfundsvinkel er der altså 11 millioner grise, der årligt ikke når forbrugerne. Det er mange grise, især i disse madspilds- og klimatider. Derfor skal vi også i samarbejde med erhvervet arbejde videre på at finde metoder til at reducere dødeligheden hos patte- og smågrise, siger professor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, Jan Tind Sørensen.

Kilde: DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame