Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Ø: Landbruget har vist, at man kan omstille sig, det skal ske igen

Maj 2019 | Af JETTE BECK, fagjournalist

  • 104928_1

Valgflæsk fra Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Om klima

Ved at producere færre grise kan vi reducere det globale klimaaftryk. I Danmark bruger vi 80 procent af landbrugsarealet til animalsk produktion og på verdensplan er det 70 procent. Vi hverken kan eller skal brødføde en stigende befolkning med svinekoteletter.

Enhedslisten vil reducere det danske landbrugsareal, det vil give plads til mere natur og skov og en mindre animalsk produktion. Import af soja til dyrefoder bør stoppes. Vi skal kun have de husdyr i Danmark, som vores eget landbrug kan fodre. Det vil have en stor klimaeffekt. Dansk landbrug udleder over 10 millioner tons CO2, vi skal omstille til et nul-emmissionssamfund.

citat start

Vi hverken kan eller skal brødføde en stigende befolkning med svinekoteletter

citat slut

Om antibiotika

For at reducere forbruget at antibiotika i dansk svineproduktion skal fravænning ske tidligst ved fire uger i stedet for tre uger. Det krav bør indføres.

Der bør forskes og udvikles så fodringen ændres til mere grovfoder. Det er fuldstændigt uacceptabelt at slagtesvin systematisk får antibiotika flere gange i deres korte liv.

Om dyrevelfærd

For tidlig fravænning og systematisk halekupering er et stort problem, som vi både i EU og i Danmark vil bekæmpe. Og så skal dyretransporter over otte timer forbydes.

Om eksporten

Det er verdensmarkedspriser som styrer svineproduktionen. Vi vil meget gerne fremme den økologiske produktion, blandt andet ved at ændre på EU-landbrugsstøtte. En langt større del skal gå til miljøtiltag, lokal fødevareproduktion og økologi. Enhedslisten støtter ikke den store svineindustri. I Danmark er der en million hektar, der bruges til svinefoder. En anden planteproduktion vil fortsat delvist kunne gå til eksport. Landbruget har mange gange vist, at man kan omstille sig, det skal ske igen til et bæredygtigt landbrug, hvor man lagrer ligeså meget CO2 i jorden, som man udleder.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame