Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Levende gærceller til slagtesvin

Jul. 2019 | Af VAGN BÆK HUGGER, technical manager hos ChemVet DK A/S

  • 105792_1
  • 105792_2
  • 105792_3
  • 105792_4
  • 105792_5
  • 105792_6
  • 105792_7
  • 105792_8
  • 105792_9

Gav både bedre tilvækst og foderudnyttelse.

WHO har defineret et probiotikum som en levende mikroorganisme, der påvirker mikrofloraen og giver sin vært en sundhedsmæssig fordel, når den indtages i tilstrækkelige mængder. For at man ser fordelene ved ved et probiotikum skal det derfor fodres i bestemte niveauer.

Actisaf® Sc47 er kendt som et gær-probiotikum. Det består af levende gærceller af typen (Saccharomyces cerevisiae 47), som kan have en gavnlig effekt på tarmens mikroflora og dyrenes fordøjelsessystem, hvilket kan give sig tilkende i tilvækst og trivsel.

Levende gær påvirker tarmfloraen

For at demonstrere levedygtigheden af Actisaf hos smågrise har firmaet Phileo testet forskellige koncentrationer af det i ileum (den sidste del af tyndtarmen) hos fravænnede grise. I figur 1 er den kinetiske profil vist. Passagetiden for foder i ileum er cirka seks timer. I tyktarmen er passagetiden for foder cirka 10 timer. Det er påvist, at CFU-mønsteret (mængden af kolonidannende mikroorganismer) i ileum hos fravænnede grise har tydelig sammenhæng med den tildelte koncentration af Actisaf. Gærcellerne fordeler sig i tarmkanalen og ændrer ikke passagetiden, så foderet har den samme tid i tarmen som foder uden levende gærceller.

Chemvet anbefaler et dagligt tilskud af den anbefalede mængde for at opnå de fulde fordele af tilskuddet. De anbefalede mængder i foderet er:

- Smågrise fra 0,75 til 1 kg pr. ton færdigt foder

- Søer: 0,5 til 1 kg: pr. ton færdigt foder

- Slagtesvin fra 0,5 kg pr. ton færdigt foder

Overlever gennem hele tarmen

De levende gærceller kan påvises gennem hele fordøjelseskanalen og endda udenfor. Det betyder, at Actisaf-gærceller kan findes selv i fæces af svin, der fodres med det. For at demonstrere dette har Phileo undersøgt levedygtigheden af produktet i fordøjelseskanalen hos fravænnede grise. I figur 2 præsenteres resultaterne af undersøgelsen. Her ses at gærcellerne er levende og aktive gennem hele tarmen. Også hos søer vil gærcellerne overleve gennem hele fordøjelseskanalen og vil derfor have en gavnlig effekt for de nyfødte grise hvor det er set at det reducerer diarre i farestalden, da de vil optage gærcellerne ved første kontakt med søernes gødning.

Ud fra disse undersøgelser kan vi se at stigende doser ActiSaf til svin resulterede i et øget antal levende gærceller. Derfor er det vigtigt, at man har det rette antal levende gærceller (CFU) i foderet, for at få den fulde udnyttelse af gær-probiotikum.

Testet i stalden

Håstrupgård har testet de levende gærceller af hos deres slagtesvin.

Hvor det hovedsageligt er galtgrisene der går i slagtestaldende, fra de er 18 kg. På Håstrupgård fik alle grisene Actisaf fra de kom ind som 18 kg til slagtning cirka 109 kg

I Håstrupgårds slagtevinestald blev der brugt 209 kg foder for en tilvækst på 89,5 kg, med 109 foderdage før test af gærtilsætning. Efter tilsætning af 0,5 kg Actisaf pr ton færdigfoder så ejer Esben Graff en forbedring i tilvæksten på to procent og der blev brugt to foderdage mindre for at få denne tilvækst. Vægt ved indsættelse var gennemsnitlig 18,2 kg, og ved slagtning 109,5 kg. Der blev brugt 209 kg foder pr. gris til at få de 91,3 kg tilvækst. Der blev brugt 107 foderdage. I perioden med Actisaf var kødprocenten den samme som før, men der var tendens til en mere ensartet kødprocent. I alt 3191 slagtesvin afprøvede foderet.

Bedre tilvækst

På Oplev Hedegaard har Søren og Heidi Mølgård oplevet en stigende tilvækst med Actisaf. På Oplev Hedegaard går slagtesvinene i storstissystem med 450 grise ad gangen og med sorteringsvægte installeret. Grisene bliver sat ind ved cirka 32 kg. Her prøvede man de levende gærceller af i hver anden storsti. I alt ca. 1350 grise afprøvede foderet. I stierne med gærtilsætning oplevede Søren og Heidi Mølgård en forbedring i daglig tilvækst på 4,5 procent. Disse procenter er beregnet ud fra seks stier hvoraf de tre fik Actisaf og de tre andre ikke fik.

Færre foderdage

På Oplev Hedegaard var faldet i foderdage markant. Med ActiSaf i foderet faldt antallet af foderdage med 9,2 procent. Det var dog levering af slagtesvin over julen, så her er vi opmærksom på, at nogle af grisene blev slagtet lidt tidligere end normalt. Det kan dog ikke forklare hele ændringen. Foderforbruget pr. produceret gris faldt med 7,7 procent og tilvæksten steg med 2,4 procent. Her skal man være opmærksom på at det kun var cirka 50 procent af grisene der fik Actisaf, men alligevel så vi disse væsentlige produktionsforbedringer i gennemsnit i 6 stier med 2700 grise i hele periode over tre måneder med 0,5 kg Actisaf tilsat til 1000 kg færdigfoder. Grisene var desuden mere ensartede, og der var en bedre lugt i staldene.

Søren Mølgård regner med at starte op med Actisaf igen, efter nogle ændringer i fodringen er blevet færdig.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame