Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Landbruget er løsningen, ikke problemet

Aug. 2019 | Af Hyo

Den massive misinformation om klimaændringerne spreder sig hurtigere end mycoplasma-ledbetændelse i en svinestald.

Mange hævder, at husdyr er den største kilde til klimaændringer. Det er ikke sandt. Det er befolkningstilvæksten og de fossile brændstoffer, der er den reelle trussel.

Forbruget af fossile brændstoffer i USA alene står for 11 procent af verdens CO2-emmision. Landbruget i USA (husdyr- og plantebrug) udleder derimod kun 1,1 procent af verdens CO2.

Med tanke på al den polemik om klima og husdyrproduktion vi har i Danmark, spekulerer jeg på, hvor meget dansk landbrug udleder af verdens CO2? Det er nok ikke alverden.

Men derfor kan vi godt være med til at skabe løsninger, og det ser ud til, at vi er på rette vej.

Med opfindelsen af SkyClean teknologien kan landbruget byde på en reel løsning til udfasning af de fossile brændstoffer. Det er en teknologi, som kan lave klimaneutralt flybrændstof ud fra halm og biogasfibre, hvilket gør, at udledning af klimagasser fra landbruget reduceres med 50 procent. Det kan da kun være positivt, også for klima-forkæmperne.

Nu mangler projektet bare 400 millioner kroner for at komme det sidste stykke, men mon ikke den nye regering kan klare det? Den har lovet så mange millioner væk i valgkampen, at dette vel næppe kan vælte den.

Indtil det lykkes, må vi nok forvente, at landbruget er skyldig indtil alt andet er bevist.

I ventetiden kan I fornøje jer med at læse om blandt andet klimaafgrøden hestebønner i svinefoder, dyrevelfærd, haltheder og mycoplasma-ledbetændelse her i Hyo.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame