Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Den kinesiske bestand af grise halveres

Sep. 2019 | Af JETTE BECK

  • 106538_1
  • 106538_2
  • 106538_3
  • 106538_4

Kødkrisen kradser i Kina, og svinesektoren er under markant ændring.

Kinas svinebestand ser ud til at blive halveret inden udgangen af 2019, melder analytikere fra hollandske Rabobank, der har lavet en prognose på den kinesiske produktion af svin.

Bestanden af svin i Kina er den største i verdenen, og det anslås at den allerede er reduceret med 40 procent i forhold til sidste år. Det er langt over de officielle skøn, der varierer fra 15 procent til 26 procent.

Rabobank forventer at Kinas produktion af svinekød i 2019 vil falde med 25 procent i forhold til 2018. Det er noget mindre end bestandens reduktion, hvilket skyldes et stort antal slagtninger i første halvdel af 2019. I 2020 forventes et yderligere fald i produktionen med 10 procent til 15 procent.

Kina står for 50 procent af verdens produktion og forbrug svinekød.

En kvart milliard svin nedslagtet

Den type af afrikansk svinepest, der hærger Asien, er 100 procent identisk med den første virus der spredte afrikansk svinepest (ASF) i Georgien. Man mener, at sygdommen er kommet med madaffald fra et skib fra Afrika. Herfra spredte virus sig i Østeuropa og Asien. Ingen kan svare på hvordan ASF er dukket op i Kina.

Bjarne K. Pedersen administrerende direktør i Danish Farm Design rejser i Kina otte gange om året. Han ser at udviklingen af svinepest og konsekvenserne i Kina minder om nedslagtningen af kyllinger, da landet havde fugleinfluenza. Officielt er der slået 1,1 millioner grise ned i Kina, men forskellige kilder vurderer, at over en kvart milliard svin er nedslagtet. I 2018 var den kinesiske bestand af svin på omkring 430 millioner.

- Der er stor forskel på virkeligheden og de officielle udmeldinger fra Kina. De offentliggjorte tilfælde er ikke mange, men der er rigtig mange svin der er blevet slået ned. Myndighederne dækker over ASF tilfælde, og man får at vide, at man ikke skal gå til medierne, siger Bjarne K. Pedersen

Sygdommen smitter via vandet

I Kina har ASF spredt sig lynhurtigt, fordi der handles grise på kryds og tværs i landet.

Strukturen i den kinesiske svineproduktion er et problem. Der er 59 millioner svinebesætninger som slagter mellem 1 og 49 grise om året. Kun 10-15 procent af besætningerne er større produktioner.

- De små besætninger sejler ofte dyrene til slagteriet via floderne, så vandet er også forurenet med virus. Det bliver meget svært at komme af med ASF i Kina, mener Bjarne K. Pedersen. Han forudser, at der kan gå 10 år før der er styr på sygdommen i Kina.

- Besætningerne bliver brutalt mejet ned af myndighederne, hvis der er mistanke om smitte. Men når udbuddet af svinekød går ned, så går priserne på op. Incitamentet for baggårdsproduktion bliver nu endnu større, forklarer Bjarne K. Pedersen. Et andet problem er, at de små besætninger af svin løser et affaldsproblem, fordi svinene traditionelt er blevet fodret med madaffald. Hvis man fjerner grisene, fjerner man også affaldshåndteringen. Det bliver svært at løse, forklarer den erfarne Kina-kender.

Militæret tager affære

Bjarne K. Pedersen har haft de kinesiske myndigheders reaktion på svinepest helt inde på livet. Danish Farm Design har leveret det færdige koncept til farmen, som var den første moderne svineproduktion, der blev ramt af AFS.

De kinesiske militær rykkede ind og overtog farmen nytårsdag, efter at der blev konstateret ASF på farmen juledag. Farmen er delvist danskejet og ligger i Heilongjiang-provinsen tæt på Rusland. Farmen har en fulline-produktion med 6000 søer. Produktionen var netop startet op, og de første dyr blev slagtet i begyndelsen af december 2018.

- 73.000 svin blev aflivet, sammen med alle andre dyr inden for en tre kilometers karantænezone omkring farmen. Myndighederne gik simpelthen ind i folks huse og stalde og slog alle dyr ihjel og desinficerede bygninger, uanset om der var mennesker i husene eller ej. Medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer, der opholdt sig på den ramte farm, blev forment udgang i 14 dage.

I starten afviste myndighederne at udbetale kompensation, men nu har man erkendt at nedslagtninger, manglende produktion og udbud af svinekød kan give problemer.

Derfor har den delvist danskejede farm fået tilsagn om knap 50 millioner kroner til indkøb af nye dyr af igangsættelse af produktionen.

Ingen smittebeskyttelse

I starten blev de smittede farme udskældt for at være dårlige eksempler på ringe smittebeskyttelse. Men farmen, som Danish Farm Design har været rådgiver på, har fulgt alle europæiske standarder og har fået dyr ind fra en kinesisk farm, der har avlet med Danbred genetik siden 2014. Kinesernes manglende forståelse for management og smittebeskyttelse er årsagen infektionen.

Bjarne K. Pedersen beskriver forholdene i den traditionelle svineproduktion i Kina som meget primitive.

- Der er dårlige bygninger, ingen smittebeskyttelse, manuel håndtering af foder, ingen ventilation, dårligt uddannelsesniveau af medarbejderne og grundlæggende mangel på forståelse for smittespredning. I den kinesiske madkultur bringer det lykke at indtage bestemte retter med grisekød, og de tages med på rejsen som værtindegaver også til udlandet, fortæller Bjarne K. Pedersen.

- Der bliver spist tusinder af tons inficeret kød og det bliver også sendt til udlandet. Der er røget tusindvis af tons inficeret kød ud fra slagterierne, advarer han.

Tiltag giver falsk tryghed

Siden juli er der indført rutinemæssige kontroller på slagterierne i Kina og analyser af kød. Der bliver lavet inspektion på lagre, så alle har haft travlt med at få solgt lagrene ud. Det kan være årsagen til at priserne ikke er steget så voldsomt under ASF epidemien.

De sidste fire år har de officielle kinesiske fødevareministerier været under reform, og der kommer øget fokus på fødevarer fremover. Man er nu i gang med at forenkle administrationen, ministerierne, og importmyndighederne er blevet skiftet ud.

- Man skal ikke tage fejl af kineserne, når de vil gennemføre noget, så gør de det, siger Bjarne K. Pedersen. Han forklarer, at der bliver lavet en masse hygiejnetiltag, men at det giver en falsk tryghed, da kineserne ikke har forstået, hvad det går ud på.

- Det er ikke så meget farmene som er ramt, jeg er bange for, de skal nok blive gjort ren og desinficeret. De store selskaber har mulighed for at sætte systemer op på farmene, der måske kan fungere. Nej det er hele madkulturen, der skal ændres og det er svært, siger han og minder om at det tog Spanien 35 år, at få ASF under kontrol.

Flere grise i højere luftlag

Mens sygdommen raser, bygges der videre på kæmpe svineproduktioner, støttet af den kinesiske regering.

For få år siden lå state-of-art svineproduktionen i Kina på toppen af et bjerg. Her er det nemt at komme af med gyllen, den ledes bare udenfor og strømmer ned af bjerget. Ventilationen er naturlig. Det eneste mekaniske i disse stalde er skrabeanlæg. Foderet håndteres i sække, der skal bæres ind. De mange medarbejdere bor i huse opført i forlængelse med staldene. Gennem de sidste tre-fire år er staldprojekterne ændret og minder mere om moderne danske stalde. Desuden er man også begyndt at bygge højhuse til svin. Staldene bygges typisk ind i landskabet på en bjergside. Afsides i den sydlige provins Guangxi, på grænsen til Vietnam, bygges etageejendomme til svin på 13 etager på grund af mangel på jord. Smittebeskyttelsen er dog endnu mere kompliceret i et højhus og der er stor mulighed for overførsel af smitte mellem etagerne.

Hos mindre besætninger med 200-400 søer, kommer medarbejderne ofte udefra og her er smittebeskyttelse meget svært.

Nye besætninger kræver ny genetik

Den danske direktør mener, at Kina bliver nødt til at lempe på restriktionerne for import af avlsdyr, for at få produktionen af svin hurtig op at køre.

- 15 til 20 millioner søer skal erstattes af ny og effektiv genetik. Det kan være genetik fra Danmark og Frankrig og det kan sætte nye standarder for import af avlsdyr. Hidtil har det ikke været tilladt at importere andet end renracede dyr til Kina. Men det forlyder at myndighederne overvejer at lette på importrestriktionerne, siger Bjarne K. Pedersen. Han fortæller at en renracet polt snildt kan koste 20.000 kroner leveret i Kina.

Thomas Muurmann Henriksen fra Danbred følger situationen i Kina tæt og ser muligheder for dansk genetik.

- Det er meget interessant for os, hvis Kina ændrer importpolitik på genetik og lemper på restriktionerne. Der er ingen tvivl om at LY polte vil kunne sætte fart i den kinesiske produktion. Men udfordringen ligger i omkostningerne til at flyve dyr til Kina, forklarer han. Thomas Muurmann Henriksen siger at Danbred arbejder på at være tilstede på markedet lokalt, og at Danbred mærker den øgede efterspørgsel.

- Efterspørgslen begynder at stige, men situationen er fortsat afventende. Finansieringen bliver en udfordring, når producenterne skal sætte dyr ind. Der er ingen tvivl om at baggårdsproduktionen vil falde markant, for de har simpelthen ikke råd til at starte op igen, slutter Thomas Muurmann Henriksen.

Læs Hyo på

Desktop

Desktop

Tablet

Tablet & Smartphone

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

E-avis

Print og iPaper

reklame